Hvem der dog bare var barn nogle gange!

… Og kunne vælte sig i blade.
… Og sparke til bladene i kanten af skovstien uden voksenhæmninger.

Men det kan man sagtens – og den mest perfekte undskyldning til det er, at man leger med sit barn.

Coffee 2 go

Igår gik jeg en lille omvej, med en stor kop friskbrygget kaffe, da jeg skulle over til min ugentlige mødregruppeaftale.
På vejen derhen, kunne jeg slet ikke lade være med at gå og smile for mig selv.
Der var simpelthen så smukt og fredsfyldt alle steder.
Det klare efterårsvejr, de smukke farver og den fredsfyldte stemning der er omkring formiddags tid. Den tid, når de fleste mennesker er på arbejde og naturen får lov til rigtig at strække vinger og fylde mennesketomrummet med fuglekvidder og insektsværmeri – var bare helt fantastisk.

Smukt efterårsklædt træ på min vej.

Mens jeg gik der og dagdrømte, kunne jeg ikke lade være med at føle mig dybt inspireret, og kom i min rolige stund til, med et smil, at erindre oplevelser fra min barndom.
Specielt én fik mit smil til at være ekstra stort, så en modpasserende ikke kunne lade være med at smile bredt igen (dejlig følelse når det sker).

Denne morgen var der stadig dug på græsset.

Erindringen var om en skovtur i børnehaven:
Jeg gik og sparkede til blade i kanten af skovstien da et stort grønt dyr sprang op og gav mig dengang verdenens største chok.

Jeg var SIKKER på, at det var en gigantisk græshoppe – fordi sådan husker jeg den – også idag – helt tydeligt. Den var lysegrøn og den hoppede.

I virkeligheden kunne det have været noget unaturligt der havde gemt sig i bladbunken, som jeg havde sparket til, men jeg var HELT sikker i min sag. DOG var der ingen der troede på mig dengang – fordi SÅ STORE græshopper fandtes der ikke!

Idag tror jeg stadig på det!
Måske fordi mindet om “det grønne væsen” stadig står så tydeligt printet i min hukommelse.
Måske var det bare fantasi – måske var det virkeligt. Men af alle de ting jeg har glemt fra min barndom – der er dette minde stadig helt tydeligt for mig.

Jeg tror at fantasi nogle gange kan sætte sig fast i erindringerne, som virkelighed, som barn. Det synes jeg egentlig er en ret smuk tanke. Fordi så kan enhver prinsesse-leg eller ridderkamp jo blive til virkelighed. Eller i hvert fald føles sådan.

Og hvor er det egentlig dejligt at tænke på – at børn ikke behøver at “skabe deres egen virkelighed” på baggrund af div. normer, grænser eller regler, som os voksne – men at de kan leve/lege lige som de selv vil, i hvilken som helst virkelighed/uvirkelighed som de har lyst til.

Som voksne har vi ikke mere behov for at skabe os sådanne virkeligheder, sådan som børn gør det, for at øve sig på alle livets aspekter via leg.
Men hvor kunne vi dog lære lidt af det! Og hvem siger i reelen at vi ikke har behov for det? Idag har vi jo al mulighed for ikke at blive “så voksne”, som man af nød, blev nødt til for 100 år siden. Idag har vi frihed på en helt anden måde, til at gøre næsten lige hvad vi ønsker – heldigvis.
Jeg forsøger derfor ofte at være kreativ og lege så meget som muligt i min hverdag – også for mig selv.
Måske er det ikke ved at lege på legepladsen i tide og utide – eller med barbiedukker, som min datter.
Men hvis man giver sig hen til at lave perleplader eller tager en gyngetur i ny og næ med sine børn – så vil jeg med næsten med 100% sikkerhed sige, at I ikke kan lade være med at smile.
Måske er det fordi vi nyder følelsen af at lege med vores børn og lege med en god undskyldning for at lege? Men jeg tror også at vi ubevidst husker på alle de dejlige og frigørende følelser fra vores egen barndomsgyngeture og perleplade-laveri, og det er alligevel ret sjovt at tænke på.

– At fantasi, leg og barndomsminder alligevel er en så stor kraft, at den kan påvirke ens facade, uden at man er bevidst om det.

Alt det vi bruger penge på og kæmper os igennem for at føle os lykkelige i vores hverdag…
– Og så kan en simpel gyngetur få smilet frem og ramme os helt nede i maven, så vi ikke kan lade være med at gynge højere og højere OG HØJERE, som dengang vi var børn.  

Jeg tror faktisk at de flest barndomsminder, som jeg kan erindre med tydelighed, (fra bh tid), ofte omhandler skoven og efteråret.

For mig er der derfor noget helt magisk ved denne overgangs-årstid, og som måske én af de eneste af mine venner i folkeskoletiden var efteråret min yndlingsårstid. For de fleste andres vedkommende, var det; sommer og vinter, husker jeg.
Nej foråret og efteråret er klart mine favoritter også den dag idag.
Symbolerne og de smukke forandringer i naturen og dens små luner, er for mig helt fantastisk, og giver mig virkelig meget inspiration til leg med min datter, både kreativt og aktivt.

Vinter og sommer rummer bestemt også hver deres egen skønhed.

Hyben kan bruges til så meget godt. Jeg har bl.a. brugt det i marmelader og i sirup.

Men tilbage til igår.
Der gik jeg og følte mig inspireret til udendørs-leg med min store pige, og derfor gjorde den lille tur over til mødregruppen, at jeg nu havde lagt en plan for, hvad vi skulle lave på turen hjem fra børnehaven senere.

Vi fik samlet blade (noget som vi også har gjort ofte før, blandt andet til vores bladguialander derhjemme).
Vi fandt også en stor bunke blade som vi spredte for alle vinde “så efteråret rigtig kunne komme ud alle steder” (som hun sagde).

Blade, blade … og mange flere smukke blade.

Vi sparkede til bladene i vejkanten og mærkede den rare følelse, jeg selv erindrede som barn, når man står med begge ben begravet i alverdens efterårsfarver, mens man slæber fødderne frem for sig.
Lillesøster havde siddet i barnevognen og nysgerrigt kigget med ud over kanten, mens hun hvinede af grin i små udbrud, synkront, til synet af hendes storesøsters tosserier.

hvis ikke det er lykke – så ved jeg snart ikke, hvad er … ?

Bagefter cyklede hun hjem ved siden af mig og den lille i barnevognen.

15 minutters hjemtur blev til 35 minutter.

Sådan et lille break på turen hjem, gjorde at jeg kom 100 gange mere smilende igennem den ellers så travle dag, som også stod på fodbold for den store, svømning for den lille, alene ansvar hele aftenen, da min kæreste også skulle til fodboldtræning og kun meget meget lidt hækletid/benene oppe-tid til mig selv.
Og jeg gik til trods for al den travlhed ikke i seng den aften og havde dårlig samvittighed over ikke at have tilbragt tid med min store pige – fordi de 35 minutter på vejen hjem, havde fyldt hele mit dårlig-samvittigheds-hul op, med varme følelser om efterår og glade barndomsminder.
– Fortidsminder for mit vedkommende og små spire af fremtidige minder til min datter.

Nu er det her jo kun min egen overbevisning og bare fordi jeg føler disse ting, er det selvfølgelig ikke ens betydende med, at andre har det som mig. Dette blogindlæg er udelukkende egne tanker, erfaringer, holdninger.

Vi blogges :*

Miss Mihura – aka Overskudsmama

Naturen er så skøn og især nu, hvor vejret hverken er for varmt eller koldt. Et krat som dette, ville være det oplagte gemmested/legested for mig som barn, hvor man kunne bygge huler og gå på opdagelse sammen med sine venner.

Hej igen.
Jeg har altid været meget kreativ og elsker samtidig det simple liv, med hjemmelavede ting af forskellige slags. Dette indlæg skal være ét i en lang række, om at lave ting selv, mine tanker bag/holdninger og div. opskrifter.

Dette indlæg omhandler; at hækle FOR BEGYNDERE! Fordi JEG KAN IKKE HÆKLE ENDNU – men hold nu op hvor jeg øver mig.
Indtil videre har det resulteret i 3 færdige savlesmække og en halvfærdig sansebold. Jeg kender endnu ikke rigtig reglerne for deling af andres opskrifter via min blog, så savlesmækkene vil jeg undlade at linke til direkte og i stedet opfordre til selv at søge “nem hæklet savlesmæk” på google, og minsanten om ikke den så dukker op som noget af det første på en andens blog.

Sød og nem hjemmehæklet savlesmæk for begyndere.

Bolden derimod, er ren reklame. (Det kan de vel ikke blive sure over).
Det er på søstrene grenes hjemmeside; http://www.grenes.dk/da/hobby-og-diy/haeklede-bolde ,
man kan finde opskrifter til disse. Der er flere størrelser, så det er bare at gå igang og forsøge sig.
Man skal lige lære eller kunne “den magiske løkke” i forvejen – ellers er det ret nemt.
Til dette kan jeg kun varmt anbefale guruen; Youtube.
Her er der hundredevis af videoer med “hækling for begyndere” og overskrifter som “Magic loop”. Det skal dertil nævnes, at “hækle” hedder “chochet” på engelsk .. noget jeg som relativt erfaren engelsktaler, alligevel ikke vidste.

Det lærte man sjovt nok aldrig i skolen. “Muzzy likes to chochet” 😀

Min (endnu ufærdige) sansebold vol. 1.

Som billedet ovenover beskriver er dette min første sansebold og jeg er ganske sikker på, at den ikke bliver helt rund når den er færdig.

Men al øvelse gør mester, og når det kommer til hjemmelavede ting, er jeg stor foretaler for, at det ikke behøver at se maskinproduceret ud. Barnet kommer vel til at sanse bolden om den er oval, firkantet eller kuglerund?! 😉 ..

Hvorfor hækle?
Det er nemmest. Jeg har altid ønsket at være god til at strikke, men som med meget andet, er det noget der tager tid at lære ordenligt (så man rent faktisk kan lave noget man selv eller børnene bliver sådan rigtig glade for at gå med).
Jeg øver mig stadig på at strikke en gang imellem, men jeg har fundet ud af, at hæklerier går hurtigere og at opskrifterne er meget nemmere af forstå og finde hoved og hale i.
På denne måde kan man rent faktisk formå at producere noget andet end et halstørklæde, fordi man pludselig kan forstå en opskrift.
Fik det selv fortalt som et tip fra én i min mødregruppe, at man skal lægge ud med at hækle, og så kan man langt lettere lære at strikke bagefter.

Jeg har altid misundt mødre der sad og strikkede sokker og lækre varme trøjer i uld til deres børn og nu er jeg så gået i skarp træning for at blive én af dem.

Det bringer mig videre til; Materiale valg.
Fordi én af glæderne ved selv at kunne “producerer” sit eget tøj, legetøj mv. er, at man selv står for indkøb af råvarer.

Jeg går personligt ind for økologi og bæredygtighed.
Jeg har dog desværre ikke økonomi til at være 100% økologisk hele vejen rundt.
Ydermere er det også et spørgsmål om fred i hjemmet, at jeg ikke er det. Da jeg har valgt at leve sammen med en mand som kommer fra en stor familie med 4 børn og derfor mange munde at mætte. Jeg kan ikke begynde at beskrive hvor meget, forskellig opvækst og kår kan være med til at påvirke de hjemlige konflikter. 😀
Jeg selv er nemlig enebarn og min mor har altid sørget godt for, at jeg fik økologi og biodynamisk levevis helt ind under huden. Nu lever jeg så, bl.a. qua min samlever, i en gråzone – en kompromiszone, så at sige. Hvor det handler om, at den der først får lagt varen ned i kurven “vinder” og vælger derfor om den er økologisk eller ej 😀 .. Og er pengene ikke til det én måned – så bliver min ideologi selvfølgelig tilsidesat, for fornuft – da det trods alt er vigtigere at vi får mad på bordet hele måneden og ikke kun de 2 af ugerne ..

Tilbage fra sidesporet.
Om man er til økologi eller ej, så er der altså bare klar forskel på kvalitet og kvantitet. Og forsøger man at leve så bæredygtigt som muligt i sit liv, ved bl.a. at skære ned på madspild og lave hjemmelavede ting af resterne fra køkkenhaven – så kan man næsten ikke være uenig i, at uld bare er godt!

Et materiale som vi ikke behøver at dræbe for. Et materiale der fra naturens hånd er afvisende over for snavs og ild, kan holde os varme og tørre, er 100% åndbart og ikke mindst, er dejlig blødt. Jeg forsøger altid at hækle/strikke med økologiske, naturmaterialer. ISÆR når det er til mine børn, men også til mig selv. Bomuld er godt, men uld og silke er simpelthen så lækre mateialer at arbejde med, så jeg ikke kan lade være med at vælge dem før bomuld. Og så giver det mig samtidig sådan en god følelse i maven, når man vælger det naturlige. Ville blot ønske at jeg havde mig en flok får, så det også kunne gøres rigtig bæredygtigt. Men indtil den dag, hvor jeg får mig egen gård (som min mand kan passe), må jeg nøjes med garnbutikken ude i Kvistgård. 😉

Bare et lille DIY-indlæg fra mig på en onsdag med lidt holdninger og et lille kreativt indspark.

Hvis der er nogen der har spørgsmål til at hækle “for begyndere” vil jeg meget glædeligt dele min egen begynder-erfaring. Eller hvis der er andre der har gode råd til en nybegynder-hækler som mig – nemmer opskrifter mv. på hæklerier og strikkerier, er man meget velkommen til at give en kommentar.

Vi blogges :*
Miss Mihura – aka Overskudsmama

PS:
Jeg anede ikke hvad DIY betød, første gang jeg så forkortelsen. Hvis andre ligesom jeg selv var det, også skulle være i tvivl; så betyder det: Do It Yourself (Aaahhhhhhhh) 😉

Jeg fandt mig selv, lige som mange andre forældre, i en situation hvor min ældste datter spurgte mig om ikke vi skulle lege sammen, en dag da vi var ude på legepladsen sammen.

Jeg ved egentlig heller ikke hvad jeg havde tænkt mig?! SÅ SPÆNDENDE er en legeplads altså ikke.
Eller JOH selvfølgelig er den det… Det jeg i virkeligheden mener er, at som barn, må det bare være mega kedeligt at løbe fra den ene “forlystelse” til den anden uden en anden part der deltager i legen mens mor/far sidder på bænken og venter.

(At sidde og drikke kaffe på en bænk, mens man troeligt kommer med tiljubelsråb og alskens klapsalver til sit guld, gælder altså ikke som deltagelse – bare så vi lige får det på det rene) 😉

Nu har jeg heldigvis en sød og dygtig datter, der er rigtig god til at lege selv – men denne dag tænkte jeg at jeg ville deltage sådan rigtigt i hendes leg og det gav mig ideen til dette indlæg.

______________________________________________________________

Jeg er nu egentlig ret god til at lege med hende. Det er en af de ting som jeg værdsætter allermest og som jeg nok aldrig bliver for gammel til. Men desværre sker det også tit for mig, at man ikke orker det. Der sker simpelthen noget med os voksne, når vi bliver voksne. Det er ikke altid fordi vi er gamle dødbiddere eller fordi at vi bevidst vil være kedelige, at det sker, at vi ikke gider at lege.
Men når fantasi og kreativitet gradvist bliver udskiftet med madplaner og opvask i en travl hverdag, har jeg lige så ofte som mange andre, måtte tage mig selv i, at stå i en lidt kikset/akavet situation og halvhjertet forsøgt at “lege med” – hvor hverken min datter eller jeg egentlig fik særligt meget ud af det. Det er synd for vores børn at de ikke får et helhjertet forsøg på en legekammerat når vi godhjertet forsøger at involvere os – men det er nok (egoistisk-set) mindst lige så synd for os voksne, at vi ikke giver os selv lov.

Men ikke denne gang!

Hun ville lege pirater og vi skulle igennem en masse forhindringer for at kunne fodre vores kaniner i kaninhulen (et stort betonrør, der løber under en bakke på legepladsen). Vi skulle hente mad (græs og sand) til kaninerne over på en øde ø – og på vejen derover skulle vi igennem alskens lava-sumpe, kakkelak-tuer og hajinficeret vand. PSST, der var også en skat som vi fandt. 😀

I fantasiens verden findes der ingen grænser. Kreativiteten trives bedst uden grænser 😉

Først er det altid en smule underligt opsat – men når man giver slip og VIRKELIG forsøger at være med i en leg, og tage del i fantasien, så sker der noget smukt.

Snart fik jeg selv blod på tanden og sang med på piratsange og det med kakkelak-tuen var faktisk min idé 😉

.. Jeg tror vidterligt at vi legede i 1 1/2 time ude på legepladsen og den dag har jeg taget med mig videre og husket på andre gange når jeg ikke liiiiige magtede at lege med hende!

…

FOR HOLD NU OP, hvor var min datter lykkelig og hvor var det egentlig sjovt, når først man smed alle de voksne, kedelige hæmninger. Hun strålede som en sol! Og hvor var det egentligtalt fantastisk at få lov til at være en lille del af hendes store eventyrlige univers og være barn for en stund!

Jeg tror at vi nogle gange glemmer at være SAMMEN med vores børn. At sætte børn igang med en leg og være styrende ift. hvad vi så skal lege (af fornuftige ting) er bestemt ikke sådan at de får trænet deres fantasi og kreativitet.

Kreativitet er vejen frem. Det skaber løsninger på problemer og det er drivkraften for rigtig mange succesfulde mennesker i verdenen! 

Jeg har nu altid været god til at være den sjove og uortodokse mor, der gjorde ting med min datter, som hendes kammerater misundede hende for. Og det behøver ikke at være store og tidskrævende ting som 1 1/2 times piratleg på legepladsen, mindre kan også sagtens gøre det. Bare på den smule spildtid der er på vej hjem fra børnehaven:

F.eks. har vi ofte taget skoene af sammen på vej hjem fra børnehaven når der var regnvejr, så vi RIGTIG kunne hoppe i vandpytter. Pigen var jo beskidt i forvejen – og så er det så dejligt befriende at smide hæmningerne også for mig som voksen og at have bare tæer i koldt vand, det er altså virkelig en dejlig følelse!
Og bedst af alt: At se hvordan min datter lyser op og mærke hendes varme i den relation er fuldstændig fantastisk og slår Bonbonland og Tivoli med flere længder. Så en lille opsang med et godt budskab:

Leg med jeres børn – LEG SÅDAN RIGTIGT og stol på deres ideer – de har en langt bedre indgangsvinkel til, hvad der er rigtig sjovt, end vi gamle voksne! OG SÅ lad opvasken stå og spis rugbrød til aftensmad, måske på et tæppe udenfor, så I kan lege tossede fantasilege i det fri. Det vil jeres børn aldrig glemme jer for!

Hvis der er andre der har gode og sjove historier om deres lege med børn, børns lege eller andre relationer i børnehøjde, ville det være super hyggeligt hvis I skrev dem i kommentarene.

Gummistøvler og regnfrakke: Uundværlige genstande for en overskudsmama!

Vi blogges :*
Mis Mihura – aka Overskudsmama

Se billeder og følg mig også på Instagram (tryk på link nedenunder).