Når man går fra bryst/flaske til pludselig at have et barn som skal spise almindelig mad, så kommer man ikke udenom den periode der ligger mellem flydende og “fast” mad.
Grød, mos og andet i den dur – er noget der gør rigtig mange kvinder ilde tilpas og giver dem stressknopper. Skal man virkelig lave det hele selv – pu ha – det lyder godt nok tidskrævende og fantasiløst?!
Men baby mos og grød behøver skam ikke være hverken besværligt, ulækkert eller fantasiløst. Man kan jo starte med at tage udgangspunkt i de ting man selv kan lide. Så bliver det også en del nemmere at smage på det selv og “spise med”, og på den måde støtte sit barns udvikling og gode forhold til mad.
Desværre ser jeg al for ofte at folk typisk handler færdigmad ind til babyer, i stedet for at lave det selv (i hvert fald i min omgangskreds). Intet ondt om det. Det er jo et valg man træffer — men selv samme mødre kunne aldrig drømme om at smage/spise rigtigt af den kulinariske skat på dåse. Det synes jeg er dybt tragisk og meget dobbeltmoralsk. Derfor – så vil jeg i det næste slå et slag for den hjemmelavede mad og vedlægge en skitseret rutine-plan som jeg selv benytter mig af herhjemme, til et barn i 7 -8 mdrs alderen. Samt lidt inspiration til det at lave sund mad til de små så nemt som muligt.
Endvidere er i meget velkomne til at skrive og spørge til opskrifter, eller mine erfaringer med babymad, rutiner, retter og problemer omkring spisevaner, hvis I skulle have lyst.
Endvidere er i meget velkomne til at skrive og spørge til opskrifter, eller mine erfaringer med babymad, rutiner, retter og problemer omkring spisevaner, hvis I skulle have lyst.
Quiñoagrød blandet med most banan og topping af revet æble og yoghurt – til den lille.
Forklaringer:
Grød og brød:
Jeg benyttet mig meget af Quinoa – og speltgrød fra Aurion (og efter hun fyldte 7 mdr, også almindelig grove havregryn, som vores ældste datter spiser hver morgen.) På den måde spiser de begge grød på samme tid og den lille elsker at gøre det samme (og spise det samme) som sin storesøster. Opskriften findes på pakkerne.
Jeg sørger altid for at lave dobbeltportioner, sådan at jeg skiftes mellem grøden på en dag. Så hun får 2 gange grød på en dag, men forskellig grød pr. gang. De er super simple at tilberede og de er også gode kolde (til eftermiddagsgrøden på farten).
Majsgrød er for mig også at foretrække end f.eks. risgrød. Der er flere grunde til mine valg i grød. For det første holder jeg mig så meget som muligt væk fra for meget gluten, mens den lille er helt lille. Jeg er ikke glutenforskrækket og hun får det da også via andet mad. F.eks. via det brød som jeg bager, hvis hun får en grov tvebakke eller via de knuste knækbrød jeg også benytter mig af på farten blandet sammen med f.eks. revet æble. Jeg synes bare ikke at der er nogen grund til at hendes kost skal være proppet op med gluten i samtlige af hendes hovedmåltider, samt mellemmåltiderne.
For det andet og måske langt vigtigere, synes jeg at det må være dødkedeligt, at spise mad der ikke har konsistens eller “bid”, selv for små børn. Det handler jo om at vende dem fra flydende til fast og mad med gode konsistenser (risgrød har nærmest ingen konsistens) og med massere af smag, må klart gøre det mere atraktivt at skifte mælken ud med den nu mere faste kost, for en lille spire, der jo er 1000 gange mere følsom med sit sanseapparat end du og jeg. Men det er igen min egen uforbeholdne mening, og meninger er der mange af og hver eneste mening er der plads til selvfølgelig.
Det brød jeg bager er ikke nødvendigvis bedre end det brød bageren laver. Jeg kan bare generelt godt lide at vide, hvad jeg selv og ungerne putter i munden. Det ved jeg, når jeg bager brødet selv. Der findes også nogle ret gode alternativer til “det færdigkøbte brød”, som i færdigblandinger til brød, hvor konserveringsindholdet er relativt lavt. Vil man helt undgå disse stoffer, er man selvfølgelig nødt til selv at bage det hele. Når vi bager herhjemme, er det ofte flere brød ad gangen og så fryser vi ned til en hel uge ad gangen.
Jeg benytter mig lidt af forskellige opskrifter jeg finder på nettet og så nogle gange af færdigblandinger fra helsekostbutikker eller andre steder, hvor der forhandles økologisk.
Frugtmos:
Man kan i princippet lave mos af det meste frugt man har i frugtkurven. Vi gør det herhjemme på den måde, at når frugterne når det stadie der hedder: “Nu er jeg moden og derfor er der ingen der vil spise mig, da jeg samtidig er blevet lidt rynken, blød og anderledes” – så renser jeg dem, skærer dem i mindre stykker og lægger dem i køleskabet og senere på bordet (på en eller anden måde, bliver denne frugt på mirakuløs vis hurtigere spist – da der ikke skal arbejdes for den blandt familiemedlemmerne (ja Søren har set at du er hurtigst i frugtskålen og ikke kun børnene)). Det der så bliver tilbage af de små eller større mængder frugt smider jeg i en gryde, tilsætter et par skefulde vand (alt afhængig af hvor meget frugt der er) – På med låget og mellem varme på bludset (så det lige koger op) og så er det bare at vente til frugten falder fra hinanden. Med frugter som æble, pærer eller blommer, lader jeg af princip ALTID skrællen sidde, da der er mange vitaminer og smagsgivere i, og jeg synes også at det er vigtigt med bid og substans i mosen. De fleste børn elsker jo den søde og friske smag fra frugtmos, så hvorfor ikke vende dem til klumper og skræller, mens at det er en god oplevelse for dem. Gjorde det samme med min store pige og hun har aldrig været kræsen eller “skrællefornærmet”, når hun får serveret frugt.
Grøntsagsmos/bløde grøntsager:
Når du vælger at lave dine grøntsager, så tænk på, at bevare så meget af den gode smag som muligt. Der er ingen der kan lide kogt blomkål, hvis man har kogt den i 4 liter vand. Så er alle de lækre smagsgivere fra kålen overgået til vandet og man sidder nu tilbage med en våd klat gennemsigtig blomkål uden smag, som man nu forsøger at påtvinge lillepurken. Vælg i stedet at dampe grøntsagerne. Det går lige så hurtigt (ofte hurtigere), kræver ikke mere end det du i forvejen brugte af udstyr og på den måde beholder man smagen og vitaminerne i grøntsagerne. Det betyder selvfølgelig ikke, at man ikke kan servere almindelige kogte kartofler og kartoffelmos, men tænk hele tiden på, at det skal smage af noget. Herhjemme blev vores mindste datter allerede proppet med hvidløg, rosmarin, timian, tomat, jordskokker, græskar, skorzonerødder, søde kartofter og andre forskellige roe og kålsorter fra hun startede på mos. Variationerne er mange og man kommer bedst omkring dem, ved at prøve sig frem. Når nu jeg ikke sætter opskrifter på netop disse “mos blandinger” er det, som med frugtmosen. Det er noget som jeg bare får til at passe ind med de rester af grøntsager som vi alligevel har herhjemme. Er der mange, laver jeg større portioner og varierer dem måske til 2 typer, og så har jeg disse at veksle mellem i løbet af ugen.
Fra hun var 6 måneder, der spiste hun den samme aftensmad som os, og sad med ved bordet sammen med resten af familien. Hvor jeg ellers forskåner hende fra alskens salt mv. i hendes andre hoved – og mellemmåltider, der er det pædagogiske aspekt ved at spise samme mad som os, sammen med os, samlet omkring aftensmaden, af langt større betydning, end hvorvidt hun får salt i sin mad. Det handler om at prioritere og hvis man ellers spiser sundt og fornuftigt, så bør det jo ikke være et problem.
Til aftensmaden: Her f.eks. hønsekødssuppe kogt på skroget af en øko-kylling, med økologiske grove grøntsager (persillerod, gulerod knoldselleri m.fl.) og hjemmelavede mel – og kødboller (selvf. også økologiske såmend) 😉
Det her er ren vinter-hyggemad, der “klarer sig selv” – det er at udnytte alt på kyllingen og i køleskabet – det er fyldt med vitaminer og så er det super lækkert for både os, den store og en lille sulten trold (vores spiste i hvert fald 2-3 gode portioner).
Gode “first” – kombinationer til bløde grøntsager/mos om man vil:
Sød kartoffel og kartoffel
jordskokker og græskar
Skorzonerødder og kålrabi
Tomat, kartoffel og hvidløg
Kartoffel, brocolli og hvidløg
Blomkål, jordskokker, hvidløg
(Generelt benytter jeg mig ofte af hvidløg som en smagsforstærker)
Jeg benytter mig også meget af friske kryderurter – ikke alle er lige gode – men persille, dild, timian, rosmarin og korriander kan alle i lidt samme omfang som hvidløg, være med til at gøre grøntsagerne spændende for den lilles sanseapparat.
Til morgenmaden eller mellemmåltiderne, er kanel og vanilje (ikke vaniljesukker) super gode, til at pifte en lidt trist grød op med.
Men alt kan bruges også i rå format ynder jeg at bruge:
Agurk, gulerod, rødbede, tomat, peberfrugt OG AVOKADO EN MAS!
Avokado er supergrøntsagen herhjemme: Den er nem at tage med, (skær blot tippen over og læg et lille mellemlægspapir på og så tager man en ske med – VOILA!) .. de kan mose den selv med gummerne når de er modne og min datter i hvert fald ELSKER smagen. Så det bliver der spist MASSERE af herhjemme og på farten.
Jeg kan også varmt anbefale andre rå ting som er nemt at have med at gøre i en travl hverdag: Revet gulerod eller rødbede, tilsat lidt appelsinsaft og drysset med sesamfrø. Det er nemt og så smager sådan en lille råkost til mellemmåltid nok lidt mere spændende end en tør skorpe eller rugbrødsstav. Herhjemme er råkost i hvert fald også et stort hit.
Banan, æble og avokado: Tre af mindstens yndlings-mellemmåltid
Dermed ikke sagt, at min datter ikke får helt smagsneutral mad, når mine mange kombinationer slår fejl, fra tid til anden.
– Men hovedprincippet i al den mad jeg laver er;
at jeg selv skal kunne spise den.
Spiser jeg den ikke, hvorfor skulle jeg så forvendte at min datter spiser den, eller lærer at få fornuftige madvaner, når hun ser på en mor der rynker på næsen af den mad som hun selv serverer og laver.På et tidspunkt bliver børnene vakse nok til også at se, at mor og far ikke spiser, men bare “lades som om” og det må da måske (efter min mening) da skabe en slags mistillid og utryghed omkring den mad der bliver serveret.
Måske jeg idag, ville vælge nogle andre; Men mine Avent opbevaringskopper som jeg købte ved min førstefødte har simpelthen ENDNU ENGANG vist sig, at være uundværlige for mig. De kan køle/fryses, de er lette at transporterer, kan stables, de er 100% tætsluttende, kan komme i opvaskemaskinen og så er de fri for alskens parabener og giftige kemikalier. Det er oftest disse jeg fryser mine supper eller mos ned i. Og selv idag, hvis vi skal på picknick eller vores store pige skal på tur med børnehaven, er det dem der bliver taget med, til f.eks. frugter, nødder eller en lille pastasalat/salat. De er mega praktiske!
Jeg laver også ofte cremede eller fyldige supper, som jeg gemmer og kan bruge som en slags sovs til de grøntsager som jeg serverer eller som suppen i sig selv.
Små ovnstegte kødboller med massere af spark på smag af hvidløg og rosmarin (men uden salt) eller små fiskefrikadeller af årstidens fisk med massere af dild, laver vi også på forhånd og fryser ned i små poser a 5 stks. i hver. Disse tager vi så op i starten af ugen og der kan så evt. serveres en lille fiskedelle eller kødbolle til grønsagerne/suppen.
I denne uge har jeg f.eks. kun kogt jordskokker hele (med skræl – dog grundigt vasket og gnubbet) og brocolli. Og så tog jeg nogle af de små ovnstegte kødboller op fra fryseren. Da hun havde spist dette som et frokostmåltid to dage i træk, kunne jeg mærke, at der skulle ske lidt mere. Så den ene dag kogte/dampede jeg en lille sød tomat og et lille fed hvidløg og blandede dem med brocolli og jordskok (og droppede kødbollen denne dag). Den fjerde dag tog jeg en portion blomkålssuppe op fra fryseren og hældte over grøntsager og kødbolle, så det blev en lækker blomkålssovs til retten. Dette spiste hun 2-3 dage, da hun elsker blomkålssuppe. 1 uges frokost, varieret, dog uden alt for store armbevægelser – OG DET ER DET DET HANDLER OM! Det behøves ikke at gøre mere besværligt end det. Det er alligevel SUPER VIGTIGT for et lille barn at smage det samme mange gange, for at danne sig et indtryk af det. På en uge som denne var alt hendes frokost ca. med de samme grøntsager, dog med variationer, der gjorde at det var en positiv og sanselig oplevelse for hende hver gang. De første to dage var det almindelige bløde grøntsager og kødbollen. Så kom der en vegetarisk frokost uden kød, men med tomat og hvidløg som ny smagsgiver og de næste par dage, var der en suppe/sovs til, som man både kunne mose grøntsager og kød med i eller dypper det ned i. Man behøver ikke nødvendigvis at tænke længere ud af boksen når man laver mad til sine små, fordi der jo er så mange måltider på en dag, mens de er så små. Det er ikke vigtigt om det er svære og unikke opskrifter, det er for mig langt vigtigere at det er sundt, lige til og nemt at variere. Derved får man også mere overskud til at gøre maden til en hyggestund og ikke et stresshelvede, hvor alt kommer til at virke uoverskueligt.
Herunder står en generel beskrivelse af vores madrutiner – disse varrierer dog, alt afhængig af den lille dames humør og egenrutiner 😉 samt hvilke grøntsager/retter der er herhjemme:
- Vågner
- Spiser grød med topping af frugt (æblemos/revet æble/andet)
- Leger og hygger
- Mulig amning inden hun bliver lagt for den 1. lur.
- Vågner og får et lille måltid: Lidt forskellig frugt, hjemmebagte brød/skorper eller babykiks (uden gluten). – Eventuelt med lidt smør, ost og lidt grøntsager (Avokado eller revet gulerod med appelsin og sesamfrø)
- Leg og hygge
- Frokost: Dette er typisk en grøntsagsmos, grøntsagsuppe og en lille fiskefrikadelle eller kødbolle til. Men det kan selvfølgelig også være hjemmebagt babyrugbrød (med svesker og uden gluten) med lidt pålæg og grønt til.
- Leg og hygge
- Mulig amning inden hun bliver lagt til lur 2. gang.
- Vågner og får et lille mellemmåltid. Dette kunne være små stykker frisk frugt. Nogle gange blander jeg også revet æble med “sønderknust” knækbrød og lader det stå lidt inden det serveres – HUN ELSKER DET.
- Leger og hygge.
- Nu er det ved at være lidt hen af eftermiddagen, og nu plejer hun at blive ret sulten. Derfor bruger jeg resten af grøden fra morgenen før – sådan at det er 2 slags grød om dagen og ikke 2 gange den samme, (selvom man også kan gøre dette). Den er nu kold og jeg blander den op med noget frugt og en skefuld yoghurt (neutral 3,5 %) eller A38 (3,5 %).
- Når det er ved at blive aftensmadtid for resten af familien, så spiser hun det samme som os, moderat af kød selvfølgelig, men grøntsager og andet tilbehør spiser hun som os.Det er vigtig for mig at børn lærer at spise sammen med familien og giver dem en sund tilgang til det at “spise sammen”. Jeg har også erfaret fra min ældste datter, at hun aldrig har været kræsen, fordi hun altid har spist det samme som os og er blevet præsenteret for det tidligt i en god og tryg arena omkring spisebordet, hvor hun også så os spise det samme.
- Amning inden sengelægning for natten
- Amning i løbet af natten (op til hende selv, hvor mange gange).
Der bliver selvfølgelig byttet ud og improviseret med nye ting hele tiden – så dette er blot et stilbillede af en tilfældig dag i min lille datters liv. Men det giver måske et meget godt billede af, hvad vi herhjemme putter i vores baby 😉
Håber, at det kunne bruges. Læg meget gerne en kommentar.
Vi blogges :*
Miss Mihura – aka Overskudsmama