En gammel skorpe – minestronesuppens hemmelige ingrediens

Et tip min kæreste har lært mig er, at man aldrig må smide skorperne fra sin parmesanost ud.

Parmigiano-Reggiano <3

Parmigiano-Reggiano <3

Umami er det de alle snakker om at der skal være i mad .. Det er den lidt “opkastagtige” lugt/smag som bl.a. parmesan ost, soya og tang har.
Vi spiser en del parmesan herhjemme. Det er en ost vi næsten altid har liggende herhjemme til div. tapas eller for at “spice” ellers kedelig hverdagsmad op.
De kedelige skorper, som de færreste husker at benytte – indeholder sindsygt god smag og denne kan man bruge i feks. supper.
Cremesupper eller forskellige grøntsagsupper er super nemt (og billigt) at lave i hverdagene og gode at lave til f.eks. 2 dage eller til at fryse ned og bruges på de spontane travle dage, der indimellem forekommer (især i en børnefamilie).
De er også gode at lave sidst på ugen, hvor grøntsagerne ikke er helt så spændstige som de var først på ugen. Og derfor er de både sunde, madsspilds-nedsættende og de fleste børn og voksne mennesker kan lide dem. Enten fordi de bare smager super godt – eller også fordi, det er let at kamuflere alle de sunde “kedelige” grøntsager i suppen, når man kører dem en tur i blenderen.
Man gør simpelthen det, at man gemmer skorperne i fryseren og tager dem op og dumper dem i suppen, når suppen skal laves.
Inden servering tager man så sine skorper op (lad være at spise dem) .. Og vupti – så har det lille “frosne mirakel”, gjort at din supper er blevet benovet med ekstra meget smag og kraft – og man behøver nu ikke at føle skam ved at smide skorpen ud – da den også er tappet for alt det den kan. OG hvis man så samtidig laver den opskrift jeg har skrevet op nedenunder, med alle de sidste grøntsagsrester der ligger og ser kedelige ud sidst på ugen i ens hjem – SÅ kan man roligt gå “en ny uges indkøb” i møde med oprejst pande, fordi man har været dygtig og brugt de sidste rester man havde i køleskabet inden. 😉
Herunder finder I en opskrift vi meget ofte bruger herhjemme.
De fleste af de opskrifter jeg deler er opskrifter, hvor det er super enkelt lige at ændre på grøntsagerne, alt afhængig af, hvad man har.
Billede er tyvstjålet fra e´n af mine ybndlings kogebøger "Grønt grundkøkken" af Nikolai Kirk. Men det var bare så fint. :)

Billede er tyvstjålet fra en af mine yndlings kogebøger “Grønt grundkøkken” af Nikolai Kirk.

Opskrift. Minestronesuppe
Eksempler på fyld – tilsæt ekstra eller udskift div. grøntsager som det passer med din smag eller dit køleskab. Der skal i alt bruges ca. 1 kg. grøntsager og 150 g hvide bønner til 4-6 personer (bønner kan også skiftes ud med f.eks. linser):
Hvide bønner
2 Laurbærblade
1 Kvist timian
Kartoffel
Løg
Gulerod
Bladselleri
Hvidløg
Chili (Tørret eller frisk)
2-3 spsk god olivenolie
Squash
Grønne bønner
4 Store “helst solmodne” tomater
1 – 1/2 liter grøntsagsfond (også noget man kan lave og fryse ned, fra “triste grøntsager”)
Parmesan skorpe
Tilbehør:
Revet parmesan
Grofthakket basilikum og persille
Lidt lækkert groft brød med god skorpe – måske endda en tør rest man alligevel overvejede at smide ud. Disse kan også laves om til crutoner, ved hjælp af en skarp kniv, god olivenolie, salt, hvidløg og en varm pande. 😉
Fremgangsmåde:
Bønnerne udblødes i rigeligt vand, natten over.
Kasér vand og kog dem i nyt vand. Skum af undervejs tilsæt laurbærblade og timian.
Skræl grøntsager og skær ud i tern.
Steg grøntsagerne i olien med chili og hvidløg og varm det igennem i nogle minutter.
Afskind tomaterne (lav et snit i toppen og dyp dem nogle sekunder i kogende vand, til skindet slipper og sænk dem dernæst over i iskoldtvand). Pil skindet af og hak dem i tern og tilsæt tomaterne til retten.
  • Man kan også benytte almindelige økologiske tomater på dåse, hvis man ikke gider at bakse med det andet.
Kom de nu møre bønner med i gryden. Tilsæt Grøntsagsfonden (grøntsagsbouillon kan også benyttes i stedet – benyt da én uden al for mange tilsætningsstoffer). Og lad simre i ca. 1/2 time.
Hvis man benytter bløde grøntsager som squash og man gerne vil beholde lidt af tekstruen fra squashen – så tilsæt den på dette stadie i stedet for med de andre grøntsager. Det samme gælder for de grønne bønner.
Ting som ofte bliver bløde eller brungrønne når de koges for meget (som broccoli, bønner, ærter, squash m.fl.), tilsætter jeg altid mod slutningen – men det er nok en smagssag. Kog videre i 5 minutter og krydr godt med salt og peber.
Server med tykke skiver af groft brød/ croutoner og revet parmesan og hakkede kryderurter på toppen.

Er der noget som italiensk brød med grov skorpe, til at dyppe i ens suppe? Det kan få enhver suppe til at blive italiensk-hyggelig - når man skiftevis kan, rive, dyppe og spise brødet til sin varme suppe. uhhmmm... <3

Er der noget som italiensk brød med grov skorpe, til at dyppe i ens suppe? Det kan få enhver suppe til at blive italiensk-hyggelig – når man skiftevis kan, rive, dyppe og spise brødet til sin varme suppe. uhhmmm… <3

Buon appetito

:*

Miss Mihura – aka Overskudsmama

Når bleen bliver smidt til fordel for et stykke stof

Opråb for stofbleen, info og gode råd omkring det

Jeg vil gerne advare på forhånd for ammestuesnak om bleer, lort og pis – så er det ligesom sagt!

Allerede inden jeg blev mor for 2. gang, var jeg hooked på ideen om at benytte stofbleer i stedet for almindelige engangsbleer. Hvorfor jeg skriver dette indlæg – er fordi jeg synes at det er ærgerligt, at ikke flere mennesker benytter sig af muligheden.
Idag er det jo ikke så oldnordisk som dengang vores forældre og vi var børn.
Der behøves hverken sikkerhedsnåle eller origami-perfektion for at kunne folde den perfekte ble og man ender heller ikke med et pis – og lorte (undskyld mit sprog) – gennemblødt barn, som man kunne frygte.

Mange jeg snakker med aner faktisk ikke hvor “nemt” det er blevet idag, at tænke miljørigtigt og sundt ift. bleer.
Mange aner heller ikke hvor slem en alminde engangsble kan være for ens barns hud. Derfor synes jeg lige, at jeg vil slå et lille slag for stofbleen i sin moderne form.

Jeg er godt klar over, at ikke alle deler min pasion for miljø og numsesundhed, og jeg er ikke ude på at fordømme andre for deres egne holdninger og valg. Deres valg passer til deres livsførelse – og vores valg, passer ligeledes til vores – og det er okay! 🙂
Med mit første barn, anede jeg heller ikke, at der var et sådan alternativ – stofble i stedet for engangsbleer – og derfor brugte jeg også almindelige engangsbleer, så bestemt ingen fordømmelser dér. Men efter jeg fandt ud af hvor lige til det var, (ift. vores måde at leve på i hvert fald), og hvor mange fordele der er ved brug af stofbleer, så måtte jeg bare kaste håndklædet i ringen og overgive mig.

Da jeg havde født her anden gang, havde jeg en tid lykkeligt glemt alt om min “stofbles-vision” og endte faktisk med at iklæde den lille i Moltex (öko) og änglemark, det var først da en fra min mødregruppe også benyttede stofbleer, at jeg kom i tanke om alternativet igen – og gik derefter straks hjem og bestilte startpakke og ekstra uldbukser.

Bumgenious Flip øko -  buks og stofble.

Bumgenious Flip øko – buks og stofble. Fås i flere farver.

Ja, for hvad er det egentlig de kan:

De kan jo i princippet det samme som dengang (hvor de ikke var så praktiske) – men idag har man en “buks” ud over stofbleen/stofstykket og derfor bliver bleen lige så tæt som en almindelig engangsble. Endvidere ligger man et lille stykke tyndt rispapir ovenpå stofbleen, som kan gribe afføringen. I starten mens baby er meget lille og afføringen ikke er specielt sammenhængende endnu, der er det lidt svært at se fordelen med dette tynde indlæg og jeg følte lidt, at man alligevel fik afføring ud over hele bleen. MEN det bliver bedre!
Fordi i takt med at dit barns kost ændrer sig og afføringen med, så kan man i princippet stå med en næsten tør ble, efter man har fisket indlægget ud med afføringen på.

Øko rispapirsindlæg, til brug med stofbleen - nemt og bekvemt.

Øko rispapirsindlæg, til brug med stofbleen – nemt og bekvemt lige til at skylle ud i toilettet.

Det smarte er, at selvom man er ude, hvor en af negativerne ved en stofble kommer frem. Man skal jo have den med hjem igen … jjjjjaaaaaiiiiiikkkksssss, er at man lige kan fiske lorten ud med papiret og smide det ud i toilettet med det samme. Det gør at man trods alt ikke skal slæbe lorten med sig rundt når man er ude 😀 haha ..Man skal dog have den våde ble med hjem igen – men det er nu ikke mere besværligt, end at man har en plastikpose med (som jo de fleste alligevel har med sig rundt, i en almindelig pusletaske).

Hvis man køber de dyre stofbleer og benytter uldbukser, som natbuks, så er den økonomiske besparelse ikke noget der kan måle sig med f.eks en ny bil eller andet i den dur. Men det er stadig en smule billigere fordi at mange børn i stofbleer bliver hurtigere renlige og fordi at de sparer på miljøet, da man vasker de samme igen og igen.

Tilbage til min korte engangsblesperiode: ..
Da jeg bestilte de nye stofbleer over nettet, blev jeg gjort opmærksom på, at hvis ens barn før havde brugt engangsbleer og man gik til stofbleer, at man med egne øjne ville kunne se engangsbleens påvirkning på den lille numse. Fordi; at almindelige engangsbleer idag bliver lavet så mega absorberende som de gør, ødelægger de faktisk også barnets egen naturlige fugtregullering på numsen og derfor ville overgangen fra engangsble til stofble resulterer i en periode på 1-2 uger, hvor stofbleerne ville være ualmindeligt hurtigt – og meget mere våde end normalt. Dette pga. den forøgede produktion af smørrelse på barnets hud, som resultat agf engangsbleen.
DET ER EDERMANME UBEHAGELIGT AT VIDE – OG SE. Fordi det skete rent faktisk. OG DET VAR HELT VILDT, hvor meget ekstra hendes stakkels numse havde måtte arbejde, for ikke at tørre helt ud, pga. engangsbleernes absorbering.

Disana uldbuks - primært til brug om natten, herhjemme.

Disana uldbuks – primært til brug om natten, herhjemme.

Siden vi har benyttet stofbleer, har vores mindste ALDRIG og jeg mener aldrig når jeg skriver ALDRIG haft en eneste rød numsedag. Dette er fordi stofbleerne gør det muligt for barnets hud, at ånde. Hvilket leder mig hen til hvorfor vi også benytter uld-yderbukser om natten;
Da en baby helst ikke skal rives for meget ud af søvnen om natten og vi derfor kun skifter ble i løbet af natten, hvis der er tale om en lorteble, så sidder bleen på i mange timer, uden huden bliver luftet. Uld er 100% åndbart og samtidig er det et materiale der bliver tættere og tættere jo mere nusset og brugt det bliver. Så det kan klart anbefales at bruge til natten i hvert fald. Man kan også benytte dem i løbet af dagen – men da det er rent naturmateriale, er det selvfølgelig ikke lige så tørt, (især ikke i starten), som de andre blebukser. Så hvis man er på farten er det nogle gange rart med en bukseble som man kan stole 100% på – og ikke en uldbuks, som godt kan smutte.

Den store forskel på engangsbleer og stofbleer er selvfølgelig tøjvasken.
Vi vasker ca. 2 maskiner mere tøj om ugen (kun med bleer – så det er uden foldning osv. og egentlig meget lige til) — lad os sige det på den måde, det er ikke stofbleerne vi skændes om at vaske, hænge op og lægge sammen 🙂 hehe .. det er mere resten af familiens tøj.

Ca. to maskiner mere tøjvask om ugen.

Ca. to maskiner mere tøjvask om ugen.

Tør men væsentlig info:
I Danmark bliver engangsbleen markedsført som værende det eneste rigtige, for et barn med tør og sund numse. Og der findes skam mange gode mærker ude på markedet og det er også lettere og mere lige til end stofbleen. Men i andre lande benytter man andre metoder med store fordele for miljøet, som man måske kunne lære lidt af herhjemme. Mange benytter stadig stofbleer og i Kina benytter de specieltsyede bukser med hul i, hvor de så lærer deres spædbørn at tisse på komando (ret vildt faktisk – og meget spændende).

Vidste du, at hvis ikke store lande som Kina, med rigtig mange menneskefødsler ikke havde fundet på disse alternative hygiejnemetoder for deres nyfødte, ville de affaldsmæssige (pladsmanglen til denne) konsekvenser være fuldstændig uoverskuelige. Allerede nu, findes der enkelte steder i den vestlige verden, hvor man regner med, at brugte engangsbleer står for så meget som en tredjedel af den totale affaldsvolumen. Det synes jeg er ret vildt at tænke på og noget der måske burde være lidt mere fokus på.

Jeg siger ikke at man skal være fanatisk – men man må nu godt søge efter fornuftige alternativer, hvis der er mulighed for dette. Og jeg mener bestemt at stofbleen er et udemærket alternativ, til at tænke miljøvenligt. Folk investerer ofte mega meget i solseller til taget på deres huse, fordi det kan være fornuftigt. Måske burde man på div. svangreafdelinger rundtomkring i landet, overveje også at ligge stofbleer frem, så det ikke virkede som noget farligt og alt alt for uoverskueligt og på den måde også vise, at der er et alternativ til engangsbleen – men det er nok bare min naive tankegang.

Hvis nogen er interesseret i uddybning om noget, er i tvivl eller vil høre lidt nærmere om mulighederne ved stofbleer vil jeg meget gerne svare på spørgsmål eller ligge mere op om emnet. Ellers så er hjemmesiden koogko.dk super nem at navigerer rundt i og finde de svar man ønsker, se videoer og div. modeller. De har også en blog hvor de skriver diverse artiker om økologi mm. som måske for nogle kunne være interessant.

Håber at indlægget kunne bruges.
Vi blogges:*

Miss Mihura – aka Overskudsmama

Økomama – madplan og inspiration

At finde på aftensmad til en hel uge, kan ofte være lidt uoverskueligt. Især at komme op med nye ideer. Efter en tid, er de fleste ideer opbrugte og så står man dér igen, med den samme ret, som man måske mere laver fordi den er nem og praktisk end fordi man synes at den er spændende og sanseberigende.
Hos os er der også uinspirerende maddage – men for at undgå dette – så skriver vi madplaner og holder dem. For at det ikke skal blive for stramtman kunne jo en dag få lyst til at tage ud at spise, man kunne få uplanlagt besøg (det sker tit hos os), eller også, så er der jo også bare nogle dage, hvor man simpelthen ikke magter at lave netop den opskrift på dagen – derfor er vores madplaner ofte kun på 5 dage. Men nogle gange laver vi selvfølgelig også 7-dages madplaner. Denne uge blev det til en 5-dags madplan.

En af sidste uges lækre retter: Stegt flæsk med persillerisotto og spinat/tomat salat med ristede pinjekerner.

En af sidste uges lækre retter: Stegt flæsk med persillerisotto og spinat/tomat salat med ristede pinjekerner.

Siden jeg flyttede hjemmefra som 18 årig – forsøgte jeg at være struktureret nok til at lave madplaner og handleplaner. At det så ikke altid var lige så vellykket og organiseret som det er idag, er en helt anden sag – og idag er det nok nogle helt andre ting, der ryger på listen. Men som jeg allerede vidste dengang, var der megen fornuft i at planlægge forud. For det første kan tingene gøres billigere, ofte MEGET billigere, end hvis man tager ud og “bare handler løs” – på den måde får indkøbet også et mål (at finde disse ting).
For mig, gør det også, at vores maddage aldrig bliver alt for ens, samtidig med, at jeg kan undlade at handle alt det andet “crap” ind, som ikke er så godt for én, men som man ofte smider i kurven, fordi man “føler sig inspireret”. Et andet gode er, at der ikke er nær så meget madspild som ved køb på slum – hvilket er rigtig rart.
Der er noget lettelsesfrembringende ved, at man sidst på ugen ikke står med et halvfyldt køleskab.

Jeg har benyttet mig af alle mulige slags madplaner – mere eller mindre modificerede – både med inspiration fra Arla.dk, i Søndagsavisen og jeg har også forsøgt mig med ved selv at skrive opskrifter ned fra ende til anden ,”og selv genopdaget den dybe tallerken”

.. Men da jeg hverken har tid eller lyst til det idag og jeg synes at Arlas opskrifter er blevet meget trivielle og lidt for selvpromoverende ift. deres egne produkter, måtte der ske noget nyt.
Efter en lang periode hvor jeg genopdagede den dybe tallerken igen, hver uge, er jeg nu på det seneste begyndt at benytte mig af inspiration fra årstidernes hjemmeside, som er ret god. Vi har erfaret, at disse opskrifter er super nemme at gå til og relativt hurtige at lave. Max 1 time (inkl. ventetid på ovn, kogte kartofler mv.). Og så benytter de altid sæsonens frugt og grønt og de er nemme at modificerer – DET ER NOGEN VI KAN LI’ HERHJEMME 😉

Endnu en ret fra sidste uge: Fiskefrikadeller med ovnstegte selleri og gulerødder med æble/karry dyp og hvidkålssalat.

Endnu en ret fra sidste uge: Fiskefrikadeller med ovnstegte selleri og gulerodsstave, med æble/karry dyp og hvidkålssalat.

De benytter også rigtig mange forskellige slags grøntsager, og en anden fordel er at retterne ikke er hægtet op på enten ris eller kartofler, men at der altid er mindst 1 slags “salat”/tilbehør til (faktisk som oftest 2-3). Derfor er der også mad nok – og som regel nok til frokosten dagen efter også. En smart funktion på hjemmesiden er, at man kan indstille den til at finde såkaldte “pakker”, til antal dage/antal personer. Herhjemme benytter vi os, som førnævnt af 5 dage og 4 personer. På den måde er der altid mad nok til frokosten dagen efter. Herhjemme spiser vi faktisk ikke så meget kød til aftensmad, derfor passer det os super godt, at der er så meget grønt tilbehør og i så mange varriationer. Det er altid spændende opskrifter – de er nemme at læse og handle ind til – og hvis man ikke er lige som os og selv godt kan lide at handle ind – så kan “pakkerne” rent faktisk bestilles til lige omkring 40kr per. kuvert (ca. 800kr) om ugen – og så skal man ikke engang skrive og handle ind til sin madplan. Smart for nogle i hvert fald. Det er også en ret god feature at madplanerne er sådan skruet sammen, så resterne af f.eks. det hvidkålshovede man brugte i ret 1, den første dag, bliver opbrugt i nogle af de andre retter i løbet af planen. Jeg synes tit at madplaner opildner til madspild, ved at retterne diverse dage, ikke altid “snakker sammen”.

Nå men ikke mere snak fra mig. Her er vores madplan fra denne uge – med direkte inspiration (udskiftet kød og nogle enkelte grøntsager) fra aarstiderne.com:

Jeg udskiftede en smule af råvarerne ud, alt efter hvad jeg kunne få fat på i div. supermarkeder da vi var ude og handle. Da vi jo kun køber økologisk – så er der udsolgt, eller ingen øko-squash – så er der ingen squash 🙂

 Derfor så vores madplan sådan her ud:

  •  Fiskefrikadeller med spinat, kokossovs og ris (men med hjemmefanget fisk, som vi hakkede og tilsatte div. ingredienser, i stedet for alm. fiskefars).
  •  Kyllingewraps med stegte løg, sprøde grøntsager og yoghurtdressing (hvidkål udskiftet med spidskål).
  •  Farsbrød (med hakket oksekød i stedet for okse/gris), med bagte rodfrugter, kartofler og spinatsalat med tomat og løg.

    Farsbrød med bagte rodfrugter, kartofler og spinatsalat, med tomat og løg.

    Farsbrød med bagte rodfrugter, kartofler og spinatsalat, med tomat og løg.

  •  Nakkekoteletter med æblesalsa med peberrod samt kartofler og kålsalat (udskiftede hvidkål med spidskål).

    Koteletter med æblesalsa med peberrod samt kartofler og kålsalat.

    Nakkekoteletter og æblesalsa, med peberrod samt kartofler og kålsalat.

  •  Stegte kyllingevinger (kalvekød udskiftet med kyllingevinger – som vi har sat til side fra div. parteringer af kyllinger og som marineres i min egen *”på slump – marrinade” og sættes i ovnen), med tomat, squash og kartofler.
    ældfkg

    Stegte kyllingevinger med tomat, squash og kartofler.

    De præcise opskrifter findes på aarstiderne.com

*Min egen “på slump marrinade”:

Ketchup
Olie
Soya
Brun farin
Chili
Hvidløg
Tabasco
Eddike (æblecider-eddike)


Alt er på slump og med det menes, at den skal smages til – og prøves frem. 🙂

Rigtig god fornøjelse.

:*

Miss Mihura aka Overskudsmama

Herunder vedlægger jeg indkøbslisten til de “originale” opskrifter. Jeg har undladt at skrive salt, peber, olie, honning, sukker, karry, timian, mel og æblecider-eddike på, da jeg tænker at dette er i de fleste almene husholdninger:

Til 4 pers.

400 g brune jasminris
1 pakke fuldkornsfladbrød
2 bagekartofler
Kartofler (à 1,5-2 kg)
1 pose rødbeder
1 kg gulerødder
1 hvidkålshovede
2 porrer
4 løg
1 romaine mini
2 poser babyspinat (a ca. 200g hver)
1 agurk
1 peberfrugt
400 g tomater
1 squash
1 bundt bredbladet persille
1 mild chili
Peberrod
Hvidløg
1 æble
2 citroner
1 pakke kyllingetern
1 pakke fiskefars
1 pakke hakket okse/gris
1 pakke kalvekød i tern
1 pakke kogt spidsbryst
1 bæger (ca. 2,5 dl.) yoghurt naturel
1 bæger creme fraiche 18 % (ca. 2,5 dl.)
smør
3 æg
1 dåse kokosmælk