Jeg tror på friheden til selv at vælge sit liv og at oplysthed og gode rollemodeller er vejen frem, frem for løftede pegefingre og trusler. <3

Weleda nappy Change Cream

Vidste du at almindelige engangsbleer er så spækket med fugtabsoberende materialer, at barnets egen hud og fugtdepoter bliver nødt til at køre på højtryk, for at “smøre”, så barnet ikke bliver fuldstændig udtørret på sin lille barnenumse?! Det er faktum. Faktisk da vi selv startede efter hun var blevet en måned, og havde brugt de mildeste økologiske bleer hidtil, var hendes stofbleer fuldstændig drivvåde de første 4-6 dage. Først tænkte vi: “så meget tisser et 4 uger gammelt barn altså ikke”. Og det gjorde hun heller ikke. Det var simpelthen hendes lille krops “smørredepoter” der var blevet så vandt til at køre på højtryk, så da vi skiftede over – så skulle de lige vende sig til, at de her bleer ikke var fyldt med alle mulige fugtabsoberende materialer. Det giver i hvert fald stof til eftertanke.

Økologisk Galdesæbe

 Opskrift på det rengøringmiddel vi bruger herhjemme:

Lav et afkog af 8-10 skaller i 1 liter vand. Kog det i 10 min. Lad det køle af og tilsæt evt. lidt citronsyre som konserveringsmiddel. (Det kan iflg. opskriften holde sig i ca. 10 dage på et køligt sted – men jeg har haft succes med at det kan stå længere, hvis beholderen er tæt).

Når man vasker tøj, er det alt afhængig af vandets hårdhed (ligesom med alm vaskemiddel), hvor meget man skal bruge. 4-5 skaller i blødt vand og 6-7 skaller i hårdt vand. De puttes i en lille (medfølgende) bomuldspose, og ligges ind sammen med tøjet. Jeg vasker som regel ved 30 grader (af miljømæssige hensyn), men ellers 40 grader. Jeg vasker stofbleerne ved 60 grader indtil den lille begynder at spise mad, derefter skal man op på 75 grader, for at “dræbe” evt. bakterier.

Når man benytter stofbleer, og vasker med alm vaskemiddel, skal man kogevaske sine stofbleer en gang hver måned på 90 grader, for at få evt. vaskemiddelrester ud af stoffet. Dette er ikke nødvendigt med vaskenødderne .. SMART!

Biologisk nedbrydelige vaskenødder

Tid til sortering

Kram fra Miss Mihura – aka Overskudsmama

<3

Havde én af mine ugentlige gode samtaler med en kær veninde igår. Vi kom til at snakke om det jeg havde skrevet om igår på bloggen – med at det virker som om at ingen vil være ærlige mere… og hvad vi egentlig får ud af det.

<3

Er ved at få brændt øjnene ud, over folk som siger ét men gør noget andet, især på de sociale medier.
Det er okay at prædike økologi eller andre værdisættende/idealistiske overbevisninger, hvis man så rent faktisk forsøger at overholde og – lever efter dem. Det er okay at slå billeder op og hashtagge det øko, økoliv næstekærlighed mv., hvis man så rent faktisk er sådan, føler sådan eller lever efter disse overbevisninger.

Er vi virkelig blevet så selviscenesættende at vi poster en masse om, hvem vi gerne vil være i stedet for, hvem vi i virkeligheden er?!

For meget glasur på kagen – gør kagen bliver kvalm og at man vælger den fra ..

Overskudsmama er en blog, hvor der både er plads til det ærlige og kedelige, som når jeg skriver omkring mit forhold, hygiejneforhold Se indlæg, og så alt det overskudsagtige som når jeg bager babykiks og forsøger mig med 100% økologi og bæredygtighed Se indlæg.

Selv om jeg på sin vis også iscenesætter mig selv, så gør jeg det altid med overbevisningen og tanken om, at min blog, facebook og instagram, skal afspejle, hvem Edith er og mit alterego – Overskudsmama, så præcist som muligt.

Jeg kan ikke forstå ideen med ikke at være ærlig. Hvad får man ud af det. Og hvilke mennesker er der inde bag facaderne af alle disse “uærlige”.
>>En lille pige, som aldrig lærte at det var forkert at lyve, af sine forældre. Eller som måske aldrig blevet taget i det, fordi hendes forældre var for godtroende eller måske endnu værre, slet ikke var der og viste interesse for hende.<<
Noget må der være sket.

Fordi hvis jeg fortier bare en lille smule af en sandhed, får jeg med det samme et stik af dårlig samvittighed over at jeg havde muligheden for at være ærlig, men “valgte” det modsatte. 
Får andre ikke også det??

Derfor er det også vigtigt for mig, at når jeg sender noget ud på de sociale medier, at det er noget jeg kan stå ved og som afspejler mig og mit væsen – derfor er min blog måske også til tider lidt kedelig og ikke fuld af balloner og farvestrålende historier. Men sådan er livet jo – leverpostejs-kedeligt og gråt fra tid til anden. Jeg kan ikke begribe, hvorfor (når vi alle jo godt ved dette), så mange andre, alligevel har travlt med KUN at fremhøve det lyserøde og overdreven overskudsagtige.
Tænk hvis jeg nu mødte en læser/bekendt i Kvickly en onsdag, og de kiggede i min indkøbskurv og så at kurven var tømt for økologiske varer. I princippet er det jo lige meget hvad jeg køber, men hvis jeg udadtil har vist (som her på min blog), at det er en del af mig at købe økologi, så vil vedkommende jeg møder føle sig snydt og miste loyalitet til mig som menneske. Og så kan det være lige meget hvad jeg skriver på medierne .. Fordi sådan pr, kan ikke slettes igen.

Er folk slet ikke bange for at blive gennemskuet?!

Derfor ..
Jeg er som jeg er —
Jeg glemmer at barbere ben rigtig tit – og at gå i bad hver eneste dag, fordi jeg har mere travlt med at tørre mine borde af og læse for børnene.
Jeg handler økologi og levet mit liv mega besværligt, med stofbleer til min mindste og vaskenødder til alt fra tøjvask og rengørring. Jeg hopper på bare tæer i vandpytter med min ældste datter og elsker stadig at kramme hende helt ind til mig og give hende en kildetur selvom hun er stor og 6 år. Jeg er voksen, men mit hjerte er stadig 17 år ungt og på ingen måde fornuftig konstant. Jeg skændes til tider med min kæreste og nogle dage får jeg lyst til at give op og løbe væk fra alt det der er så hårdt, men som samtidig er det der giver mig al mening med mit liv. Som når min lille pige skriger når hun ikke får sin vilje, eller nægter at give op og få en normal soverytme, selv som 1 1/2 årig.. pyyhhhh! ZZZzzz

…Hvorfor gøre det hele så rosenrødt.
Der er ingen der kun danser på lyserøde skyer igennem hele livet.
Hvis man ikke anerkender dette – så bilder man ikke kun andre dette ind – hvilket gør det svært for dem at støtte én i de hårde tider (som altid kommer/vil være der) – men endnu mere vitalt er også, at man snyder sig selv!
Man kan ikke løbe eller gemme sig helt væk – sandheden vil altid indhente én .. <3
Derfor er dette indlæg ikke en prædiken, men en opfordring, som mange af mine andre seneste indlæg har været det; denne gang om, at man skal være sig selv – ikke for andre – men for sig selv! For hvis man ikke engang kan stå ved sig selv – så er det svært for andre at stå ved én :*

Folk bør tage jer som I er og ikke med glasur. God aften!

Skriv endelig hvis I har nogle kommentarer.

Fortsat rigtig god dag :*

Miss Mihura – Overskudsmama

Denne uge har rummet en masse følelsemæssig granskning om næstekærlighed, samfund og rummelighed. Først var der historien og Clara Maria, som tog Danmark og ikke mindst mig med storm. Og Storm (en lille fyr fra Hillerød), blev det næste store samtaleemne denne uge. Begge episoder, har fået mig helt ud på det yderste af stolens sæde, når jeg har siddet klistret til skærmen og fulgt med og har ligeledes fået mine følelser til at udsvinge i pendulfart, frem og tilbage imellem hjerteskærende ulykkelig til ovenud lettet.

Clara Maria @kemoland:

For nogle måneder siden fald jeg ved et tilfælde over en profil oprettet af en ung kvinde, der kæmpede imod kræft. For at gøre en “kendt”, lang historie kort – så var Clara i de værste stadier af hendes kræftsygdom, med til sidst kun en dødsdom for øje og et håb der randte ud i takt med hendes sporadiske og meget smukke/ærlige opdateringer – sammen med mulighederne for behandling. Jeg fulgte denne pige og følte med hende. Hun skrev i sin enkelthed så smukt, modent og ufortrødent positivt og gav mig og mange af hendes følgere en øjenåbner og troen på, at vi selv skulle være lige så stærke og smilende som hende (især nå vi var så heldige at være sunde og raske) og nyde livet i taknemmelighed.. Hendes formuleringer var smukke og meget rammende enkle – og de gav mig som menneske rigtig rigtig meget at tænke over og arbejde hen imod, i al den tid hvor jeg fulgte hende.

Da hun ligger sit sidste billede op, af en tom hospitalsseng, sammen med en tekst om, at det nu bliver hendes sidste dag og efterfølgende dør, rammer det mig derfor hårdere end jeg lige havde regnet med. At udvikle dyb empati og følelser på den måde for et andet menneske, man ikke kender – er faktisk ikke det som ramte mig mest. Fordi det ser jeg kun som en positiv ting. Mit menneskesyn og værdier, bakker op om den tankegang helt ind i min inderste kerne og væsen – derfor var det ikke det som chokerede mig. Chokket kom heller ikke af, at jeg, ligesom alle de andre følgere, var blevet holdt for nar – og nyheden om at profilen var “fake”, kom ud. Nej det der chokerer mig er den måde rigtig mange mennesker vælger at benytte det som endnu en syndebuk for at holde os selv “lukkede” og afvisende overfor hinanden.

Nogle gange kan jeg ikke forstå hvorfor folk ikke tager en kasse på og går rundt med, så de har en direkte undskyldning for ikke at være i kontakt med andre mennesker. Jeg synes at det er skræmmende at se hvor mange mennesker der er berøringsangste i vores samfund og hvor lidt vi pr automatik hjælper hinanden, eller stiller op for hinanden. Og når vi så gør så er det ofte kun i ekstremerne som i Clara Marias tilfælde. Tænk sig engang for en chokerende og skræmmende tanke – at man i dagens Danmark, kun kan opleve ærlig empati, ved at “fake” sig til det.
Så har vi som samfund, efter min mening gjort noget forkert.
Jeg er træt af syndebukke-udpegning og ansvarsfralæggelse. Ja den person som har måtte lave en sådan profil, for at føle sig speciel, har da også givet mig en tom og hul følelse. Men han/hun har helt sikkert sit at kæmpe med .. og jeg ser hende/ham mere som et symptom, på noget der er galt/mangler i vores samfund, end en syndebuk.

At jeg bliver narret .. fred være med det .. Jeg forebeholder mig retten til igen at agere ufortrødent naivt i denne slags situationer igen og igen og igen .. Hellere det end alternativt <3 Fordi alternativet skræmmer mig langt mere, end en ensom sjæl, der har haft behov for at forgive sig for noget som vedkommende ikke var, for at føle sig hørt og set. Mine tanker går stadig til “Clara Maria”, hvem end “hun” så er … og det samfund, som har skabt “hende” i sit billede. Måske vi stadig kan lære af “hende” .. Jeg vil i hvert fald gøre mit, for ikke at trække en papkasse over mit hovede og være berøringsangst overfor andre mennesker, blot fordi jeg er “blevet narret”. Så hellere naiv og uvidende – med håbet som belønning!

Så kom stormen:

Aftenen (onsdag) og natten til torsdag viste vejrudsigten starten på storm over det nordsjællandske. Regnen og stormen kom, men i hvilket omfang denne lille storm skulle ende med at fylde i mit og alle andre hjerter, havde meterologerne ikke spået noget om. Fordi en lille dreng forsvandt. En lille dreng ved navn Storm, forsvand på en aften hvor “storm” var ventet. Klokken er omkring halv 8 og vores lille pige på 1 1/2 år er lige blevet lagt i seng. Endelig har vores lille hvirvelvind lagt sig og vi kan ånde lettet op og slappe af. Pludselig står Søren i døråbningen og virker rastløs. “Han må lige en tur ud og køre”, siger han. “Til Hillerød, for at lede efter en lille dreng der er blevet væk”.. Jeg kan se på ham, at det berører ham dybt og at han ligesom mig, får lyst til at skynde sig ind på My’s værelse og sikre sig, at hun stadig ligger dér, i tryghed og udenfor fare og kulde.

Næsten 3000 mennekser vælger at gøre det samme og dukke op. Med lommelygter som fakler, fortæller Søren, at alle står samme og forener sig i målet om at finde den lille dreng.

Søren kommer hjem lidt over 1. Han er frustreret og bange for det værst-tænkelige kan være sket. Vi tænker helt sikkert det samme – vores tanker kredser om vores egne børn – specielt hende som er mindst lige så “hjælpeløs” som Storm, der ligger ovenpå i sin krybbe.

HAN ER FUNDET! – Alle de forfærdelige tanker om hvad der kunne være sket, forsvinder som dug for solen og der åndes lettet op i samtlige hjem i Danmark – også i vores.

… Men tankerne snurrer stadigvæk …

<3

Idealisten:

Alle med børn eller børn tæt ind på livet ved, hvor hjælpeløst et lille barn er ude i den store verden. Det var en sand fornøjelse at følge menneskehedens sødme og empati blomstre, især ovenpå tankerne om symptomet “Clara Maria”. Vi kan jo godt, når det virkelig gælder. Og hvor følte jeg mig stolt af at bo i Danmark i disse timer. Det jeg ikke helt kan forstå, er at vi har brug for en sag, noget dramatisk igen, førend at vi samler os. Det er ærgerligt.. Det er sådan et ressourcespild og det er ikke noget der gavner samfundet maksimalt-set, tværtimod.

Ovenpå denne rutchebane-tur af følelser i denne uge, vil jeg bare håbe på og appellere til at huske denne følelse af sammenhold, som vi både følte for Clara Maria og lille Storm. Skidt værre med grunden til at vi gjorde som vi gjorde og på hvilket grundlag vi følte som vi følte — men lad dem ikke være grundene til at stoppe med at tro på det bedste i folk eller holde sammen og hjælpe hinanden.

Så pas på hinanden, også folk som man ikke kender, er mit budskab. – Tænk hvis det er dem der skal hjælpe med at lede efter jeres barn i skoven en dag. Man kender ikke historien på de mennesker som man kan risikerer at dømme, på baggrund af deres handlinger. Jeg siger ikke, at der ikke findes onde og forsmåede mennesker derude, som intet godt vil for andre .. men kan vi som samfund ikke rumme dem alle og bære troen på det gode i hvert et menneske før, pessimismen og angsten — så er vi ikke et “samfund” – men blot en stor skare af mennesker, der forgæves forsøger at beskytte os selv imod hinanden og de få, som ikke har ressourcer nok til at ville andre det bedste.. Burde vi ikke i stedet beskytte hinanden ved at stå sammen – ligesom med Storm.

Med rummeligheden, empatien og næstekærligheden, kommer man altid længst og tættest på selv at blive rummet og elsket. <3

Bare et par tanker fra mig fra min uge.

:*
Miss Mihura – aka Overskudsmama

Alle der træner i træningscenter kommer ind i nogle perioder (især hvis de har børn), hvor man ikke altid kan få tingene til at passe sammen og komme afsted. Og er man som jeg, så sætter man ofte sin families behov før sit eget. Derfor er det også træningen der ryger, når de små er syge eller manden gerne vil til fodboldtræning og kamp 3-4 gange om ugen.

Og det er selvfølgelig også i orden.

Men for at mildne den lidt dårlige samvittighed, så kan man gøre som mig. Jeg benytter nemlig nogle simple øvelser derhjemme, der i princippet kan gøres alle steder.

Jeg benytter kettlebells, sjippetorv, en gulvmåtte og et par håndvægt. Men i virkeligheden er et håndklæde og nogle fyldte flasker faktisk nok.

Opvarmning og cardio:

Løb er for mig en måde at afstresse på og komme i zen med mig selv. Selvom dette kan være svært med 20 kg overvægt og en skidt kondi, så giver hver eneste “hårde” tur mig en følelse af, at være super sej, for at have overstået det. Kan man som mig ikke så godt lide at præstere når man er presset og i dårlig form, så kan man f.eks. finde et relativt lige stykke og så løbe frem og tilbage (antal gange er individuel).. På den måde, så føler man at man “i hvert fald nåede ‘derhen’ … og ikke; åh nej jeg er kun halvvejs.

Jeg har fundet ud af at jeg ikke er den bedste “sjipper” mere. En kunst som jeg var dygtig til som barn, er gået i glemmebogen og er blevet en af mine nye målsætninger for i år. “At lære at sjippe hurtigt og godt” 🙂 .. Hvorfor sjipning? Er det ikke for børn og boksere? Og det er præcis grundene til at jeg gør det. Børn sjipper fordi at det er sjovt. Og træning skal være sjovt. I hvet fald så sjovt og opmærksomhedskrævende, at man helt glemmer, hvor forpustet man er og hvor meget energi man faktisk har brugt. Boksere sjipper fordi at det også træner deres koordination samt at det ikke kræver særlig meget plads. Samtidig med at det styrker konditionen og holder dem på tæerne. Alle sammen gode grunde til at jeg også sjipper. 😉

Styrke 3 gentagelser af hver:

Vægtløft og core er blevet ultra moderne også i div. fitnesscentre over de seneste år. Også for kvinder. Det synes jeg er super fedt at se og det gør også hjemmetrænings-moden lettere at følge – da denne type træning ikke kræver det helt store udstyr, som 90’erne – og 00’ernes hjemmetræningsmaskiner gjorde det 😀

Med et par kettlebells (som sagtens kan tåle at stå udenfor også), og en måtte, kan man komme rigtig langt. Ja faktisk kan man helt droppe måtten, hvis man har en dejlig blød græsplæne, som vi har.

Jeg fokuserer primært på de store muskler, når jeg træner hjemme og på at få pulsen op. Vi snakker mave, ryg, lænd, bryst, arme (triceps og biceps), lår, baller og core.

Øvelserne (jeg benytter kettlebells, men man kan også benytte “alm” håndvægte – eller fyldte vandflasker):

Mave:
* Gulvøvelse, med 15-20 alm. mavebøjninger som går direkte over i 20 små vip (oppe).

Mavebøjning.

*Stående øvelse, med en tung kettlebell i den ene hånd, hoftespredte ben og den anden hånd i siden. Kør armen (med vægt) ned, så langt ned mod låret, og op tilbage igen, som muligt. Dette kan man mærke i siden og de skrå mavemuskler. 20 stk.

Siden.

Lænd:
* Stående øvelse. Spredte ben, med kettlebell imellem benene. Sving kettlebell’en op i brysthøjde (stop) og tilbage, ned igen. Krum i bækkenet imens, frem og tilbage. 20 stk.

Swings (lænd)

Ryg:
* Svaner – 20 stk.

Ryg.

Bryst:
* Alm. armbøjninger med spredte hænder (fokus på bryst). 10 stk. Enten på tæer eller knæ.

Bryst.

Arme:
* Triceps; stående med kettlebell: Albuer følger ørerne op over hovede. Vægt ned bag hovedet og helt op igen. 15 stk. (Jo tættere man holder  albuerne mod ørerne, jo hårdere er det).

Triceps

* Triceps; siddende med hænder på dørkam eller en stol (som krabben). Løft dig selv op og ned, 15 stk. Skal det være sværere, så stræk benene længere ud.

Triceps

* Bicebs; stående med kettlebell: Enten en af gangen eller 2 på én gang. Stå med ret ryg og let spredte ben (hoftebredde). Hold overarme og skulder i ro (nedad) og løft underarmene op 20 stk. hver arm.

Biceps

Lår:
* Spredte ben – squat 20 stk. Røven godt bagud og kom så langt ned som det føles “behageligt” for knæ og led. Tag gerne en kettlebell i armene og “kram den” mens du gør det. Flere kilo, gør det hårdere.

Front squat

Baller:
* Liggende øvelse på ryggen. Den ser fræk ud – så sørg for at løfte godt igennem foran manden – så kan det være at han er mere tilbøjelig til at massere dig bagefter din træning 😉 hehe .. Lig fladt med ryg og hovede, bøjede ben (op mod loftet) og skyd hoften op mod loftet. Spænd i ballerne på vej og og løsn’ dem på vejen ned.

Baller, lænd og mave

* (Inderlår/baller) – Spredte ben (mere end ved lårøvelsen) – squat 20 stk. Røven godt bagud, så man kan mærke at den bider i inderlårerne og kom så langt ned som det føles “behageligt” for knæ og led. Tag gerne en kettlebell i armene og “kram den” mens du gør det. Flere kilo, gør det hårdere.

Bred squat.

Core:
Intet andet for, end at stå i planken (rigtigt). Enten på knæ eller tæer, så længe man kan. Det er altid godt at sætte et minimumstidspunk. Sådan at man kan presse sig selv lidt og ikke “bare giver op” når det begynder at gøre ondt/være hårdt.

Planke

Jeg laver lidt en form for cirkeltræning derhjemme, for at snyde min hjerne til ikke at føle, at det er så hård at tage de 3 gentagelser. Så jeg tager 1 gentagelse af hver, og starter derefter på ny igen… og igen. Skiftet mellem de forskellige øvelser gør også, at man får pulsen op – da man skal gå fra stående til liggende stilling flere gange (hvis man vælger sin øvelses-rækkefølge sådan). 

Jeg er ked af, at jeg har lånt billederne og ikke selv føler at jeg har mulighed for at fotografere mig selv .. måske det kommer, men indtil nu håber jeg at dette virker.

Mange træning-kram herfra

:*
Miss Mihura – aka Overskudsmama

Det skal lige siges, at jeg ikke er træner eller uddannet – så rådfør jer med nogle professionelle, hvis noget begynder at gøre ondt eller I er i tvivl om øvelsernes korrekte udførelse og pas godt på jer selv! 🙂 Jeg kan kun sige, at teknik er vigtigt ift. træning – derfor er det også vigtigt, også når man træner hjemme og især hvis der er vægte involveret – at man laver øvelserne helt rigtigt, for ikke at få skader. Better safe, then sorry :*