For meget glasur – gør livet til en klistret (og falsk) affære!

Er ved at få brændt øjnene ud, over folk som siger ét men gør noget andet, især på de sociale medier.
Det er okay at prædike økologi eller andre værdisættende/idealistiske overbevisninger, hvis man så rent faktisk forsøger at overholde og – lever efter dem. Det er okay at slå billeder op og hashtagge det øko, økoliv næstekærlighed mv., hvis man så rent faktisk er sådan, føler sådan eller lever efter disse overbevisninger.

Er vi virkelig blevet så selviscenesættende at vi poster en masse om, hvem vi gerne vil være i stedet for, hvem vi i virkeligheden er?!

Overskudsmama er en blog, hvor der både er plads til det ærlige og kedelige, som når jeg skriver omkring mit forhold, hygiejneforhold Se indlæg, og så alt det overskudsagtige som når jeg bager babykiks og forsøger mig med 100% økologi og bæredygtighed Se indlæg.

Selv om jeg på sin vis også iscenesætter mig selv, så gør jeg det altid med overbevisningen og tanken om, at min blog, facebook og instagram, skal afspejle, hvem Edith er og mit alterego – Overskudsmama, så præcist som muligt.

Jeg kan ikke forstå ideen med ikke at være ærlig. Hvad får man ud af det. Og hvilke mennesker er der inde bag facaderne af alle disse “uærlige”.
>>En lille pige, som aldrig lærte at det var forkert at lyve, af sine forældre. Eller som måske aldrig blevet taget i det, fordi hendes forældre var for godtroende eller måske endnu værre, slet ikke var der og viste interesse for hende.<<
Noget må der være sket.

Fordi hvis jeg fortier bare en lille smule af en sandhed, får jeg med det samme et stik af dårlig samvittighed over at jeg havde muligheden for at være ærlig, men “valgte” det modsatte. 
Får andre ikke også det??

Derfor er det også vigtigt for mig, at når jeg sender noget ud på de sociale medier, at det er noget jeg kan stå ved og som afspejler mig og mit væsen – derfor er min blog måske også til tider lidt kedelig og ikke fuld af balloner og farvestrålende historier. Men sådan er livet jo – leverpostejs-kedeligt og gråt fra tid til anden. Jeg kan ikke begribe, hvorfor (når vi alle jo godt ved dette), så mange andre, alligevel har travlt med KUN at fremhøve det lyserøde og overdreven overskudsagtige.
Tænk hvis jeg nu mødte en læser/bekendt i Kvickly en onsdag, og de kiggede i min indkøbskurv og så at kurven var tømt for økologiske varer. I princippet er det jo lige meget hvad jeg køber, men hvis jeg udadtil har vist (som her på min blog), at det er en del af mig at købe økologi, så vil vedkommende jeg møder føle sig snydt og miste loyalitet til mig som menneske. Og så kan det være lige meget hvad jeg skriver på medierne .. Fordi sådan pr, kan ikke slettes igen.

Er folk slet ikke bange for at blive gennemskuet?!

Derfor ..
Jeg er som jeg er —
Jeg glemmer at barbere ben rigtig tit – og at gå i bad hver eneste dag, fordi jeg har mere travlt med at tørre mine borde af og læse for børnene.
Jeg handler økologi og levet mit liv mega besværligt, med stofbleer til min mindste og vaskenødder til alt fra tøjvask og rengørring. Jeg hopper på bare tæer i vandpytter med min ældste datter og elsker stadig at kramme hende helt ind til mig og give hende en kildetur selvom hun er stor og 6 år. Jeg er voksen, men mit hjerte er stadig 17 år ungt og på ingen måde fornuftig konstant. Jeg skændes til tider med min kæreste og nogle dage får jeg lyst til at give op og løbe væk fra alt det der er så hårdt, men som samtidig er det der giver mig al mening med mit liv. Som når min lille pige skriger når hun ikke får sin vilje, eller nægter at give op og få en normal soverytme, selv som 1 1/2 årig.. pyyhhhh! ZZZzzz

…Hvorfor gøre det hele så rosenrødt.
Der er ingen der kun danser på lyserøde skyer igennem hele livet.
Hvis man ikke anerkender dette – så bilder man ikke kun andre dette ind – hvilket gør det svært for dem at støtte én i de hårde tider (som altid kommer/vil være der) – men endnu mere vitalt er også, at man snyder sig selv!
Man kan ikke løbe eller gemme sig helt væk – sandheden vil altid indhente én .. <3
Derfor er dette indlæg ikke en prædiken, men en opfordring, som mange af mine andre seneste indlæg har været det; denne gang om, at man skal være sig selv – ikke for andre – men for sig selv! For hvis man ikke engang kan stå ved sig selv – så er det svært for andre at stå ved én :*

Folk bør tage jer som I er og ikke med glasur. God aften!

Skriv endelig hvis I har nogle kommentarer.

Fortsat rigtig god dag :*

Miss Mihura – Overskudsmama