Livet er en rodebutik og ikke et teaterstykke!

Lidt om mine ritualer og momenter

Røgelsespinde og røgelse, giver mig energi og ro i de momenter jeg tager for mig selv <3

Jeg har som sagt et rimelig hektisk liv – og mit livssyn gør sjældent tingene lettere i hverdagen. Stofbleer og økologisk/bæredygtig livsstil mv. er med til at alt hvad jeg gør herhjemme og i hverdagen, er velovervejet – og dette øger blot til alt det andet travlhed, som jeg har. Børn, studier og fritid fylder for os alle. Studie kan man selv skrifte ud med; karriere eller job. Men hvad gør man så, hvis man ikke ønsker at “skære ned på” den travlhed, som man har valgt til i livet, og som gør en lykkelig – men som man samtidig bliver belastet af? Jeg benytter mig af ritualer og momenter. Ritualer kan være mange ting. For mig, handler det meget om, hvordan jeg skaber god energi for mig selv (og for resten af familien). Helt tilbage til da jeg var barn, brugte jeg meget musik, sang og dans til at bruge energi og få energi, på. Det var ikke usædvanligt, at mine forældre kom hjem og overraskede mig i stuen, hvor jeg var i fuld gang med dagens sang-og-dans-aton. Det gik i al sin enkelthed ud på, at jeg satte højt musik på og levede mig ind i det. Sang, dansede og lavede teater mens at jeg betragtede mig selv i det spejlbillede der var i vores terrassedør. Som ung voksen ville jeg aldrig have indrømmet, at jeg havde stået der som barn (og stadig står der) – fordi jeg kunne være bange for om folk måske ville synes, at jeg var selvoptaget. Det var/er jeg måske også på sin vis – men det var alt sammen i selvværdet at jeg voksede – og ikke i mit ego. Det var mit selvværd jeg styrkede. <3
Jeg tror at det var med til at danne grobund for mange af de positive tanker jeg altid har haft om mig selv, og som heldigvis stadig råber højt inde fra reptilhjernen, selv når jeg ikke lige er så glad for de ting jeg præsterer eller føler, at jeg er eller kan leve op til.

For ikke at skride for meget ud af et sidespor, så må jeg lige komme tilbage til ordet “ritual”. Som sagt benytter jeg mig meget af musik og musisk udfoldelse. Dette mest for mig selv eller inden for familiens rammer. Jeg elsker at skrue højt op for musikken og så bare føle den og skråle med til den. Og mens jeg gør det – føler jeg, altid at jeg er en virkelig skøn version af mig selv. Det giver mig vildt god positiv energi.. Så i musik, finder jeg mange af mine momenter og ritualer. Nogle specielle sange, gør noget helt specielt – og det jagter jeg, når jeg leger DJ i min stuen.

Men man kan jo ikke gå rundt og danse og skråle op i vildens sky dagen lang, eller når man lige har brug for et break. Derfor benytter jeg mig meget af tomme huller. Tomme huller eller momenter definerer jeg som værende tidspunkter, som jeg enten tager for mig selv (gør plads til), eller finder for mig selv (og udnytter i nuet).

Tager for mig selv:
– Når jeg løber mig en tur, laver yoga eller strikker.
– Når jeg sætter et specielt nr. på der har en betydning. Dette værende, meditation, musik, hypnose eller en podcast.
– Når jeg tænder røgelse og renser luften og sindet.
– Når jeg laver matcha te eller andre mad/drikkevarer som jeg føler at jeg får det godt af, og nyder det mens jeg tænker over hvor rene de minutter er.
– Når jeg tager mine vitaminer og kosttilskud eller gør andet godt for mig selv eller min krop.

Finder for mig selv:
– Når jeg oplever noget, der føles rart – så bliver jeg i det.

.. Det at turde blive i et moment og ikke bare løbe videre, fordi at man har travlt og fordi at man er bange for at gå glip af noget af alt det andet eller ikke at nå det planlagte. Det sker ofte for mig under mit te ritual. Jeg tror at det sker fordi, at jeg bliver så fokuseret på ritualet (den ene ting) at der er plads i mit sind til at tage andre ting ind. Eksempelvis fuglefløjt, total morgenro eller frisk kølig luft fra vindueskammen. Når jeg oplever dette, så lader jeg mig selv blive i den følelse og trækker så meget glæde og ro ud af det – som jeg overhovedet kan. Sætter pris på det – og sætter momentet fri igen og finder tilbage til det som jeg havde gang i oprindeligt. Men det kan også komme pludseligt. I toget på vej til København, når jeg oplever mennesker og det giver mig en god eller positiv følelse, så bliver jeg i det og glædes over det – og lader momenter få lov til at fylde i mig med alle de positive følelser jeg får ind. Det gør, noget godt og mindfull’t for mig. Men det kan også ske, når jeg pludselig midt i hverdagstravlheden bliver grebet af en samtale eller i en oplevelse, som giver mig glæde. Så glædes jeg ved det og lader det fylde (glæden). Det behøver ikke nødvendigvis at være melodramatisk eller med store armbevægelser. Det kan vare 5 sekunder eller 5 miutter – alt har sin tid og sin plads.

Jeg er kommet frem til at jeg er en tænkende og reflekterende person. Det er skønt.. men for megen analyse og tankestrøm, er det som dræner min energi, når den går fra proaktiv til stressfyldt. Derfor, er det i travle perioder ekstra vigtigt for mig, at holde balancen.

Jeg har altid fået min energi i højenergiske ting og sportsgrene — endorfiner i forbindelse med adrenalin – har altid været mit “drug” .. Men som mor til 3 og med alt det der ellers hører til i livet, der er jeg et sted i mit liv, hvor fokus på de lavenergiske ting, giver mig en positiv energi, der er langt bedre for mig lige nu. Ikke dermed sagt, at jeg ikke kunne finde på at ændre kurs igen .. Men energier ER skiftende – og derfor er det vigtigt at mærke efter inde i sig selv og udforske de energier der yder mest positivt feedback til dér hvor man er med sig selv.

 

Jeg håber at dette måske kan give inspiration til at tænke over jeres ritualer og de muligheder der også er. Jeg håber at I mærker efter I jer selv og udforsker jeres eget ståsted og de energier I får mest ud af og at I så tør jagte disse – også selvom de måske ikke lige falder jer naturligt lige med det samme.

:*

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Livet er en rodebutik og ikke et teaterstykke!