Smil til din krop i dag — den er fantastisk lige som den er – ligesom dig .. ligesom jeg .. ligesom alle!

En del af min egen selvudvikling igennem det seneste år, har også været at forholde mig til min vægt på en positiv måde. Jeg er en af de mennesker, der ligesom så mange andre har taget på i voksenårene og som ikke føler at dette billede, er en del af deres eget selvbillede. I mit hoved er jeg normalvægtig med hofter og en god barm. Sådan har jeg alle dage set ud før jeg blev gravid første gang. Derfor snyder min hjerne mig til at tænke dårligt om den krop jeg har nu. Godt hjulpet på vej at stigmatisering og tabuer.

Jeg har før haft tabt mig – men har taget det hele på igen, ved hver graviditet. Nu er det så sådan, at jeg har kæmpet ekstra længe denne gang og det var virkelig hårdt psykisk. Specielt fordi at jeg ikke kunne give mig ordenligt hen til det – da jeg har haft så mange andre ting, der har fyldt afsindig meget. Bl.a. mine 3 børn og et nyt studie. Fyldt op af dårlig samvittighed og en masse tanker om, hvor dårlig “denne krop” var for mig, eskalerede det til, at.. Det gad jeg simpelthen ikke mere!

Al den dårlige omtale af mig selv (via dårlige undskyldninger; men for hvem) og genertheden der fulgte med overalt – det måtte blive et afsluttet kapitel.

Derfor begyndte jeg for et års tid siden at omtale mig selv som værende overvægtig med et smil. Det var nok mit første spæde skridt – til at tage kontrollen.
Det var bl.a. for ikke at hænge fast i den der: “Ja jeg har jo taget lidt på efter fødslen – men det skal jo nok komme af igen, når jeg er færdig med at amme og børnene er blevet lidt større …osv osv” – alt i mens jeg gemte mig i alt for stort og sort tøj og havde det ad helvedes til, med mig selv, ude blandt andre mennesker..

Jeg blev så flov over mig selv hver gang jeg hørte mig selv undskylde mig fra min egen krop, fordi sandheden var, at jeg mest sagde det for andres skyld, fordi at jeg var flov over stadigvæk at være overvægtig. Fordi at det jo er forkert i vores samfund!
Mens jeg sidder her og skriver det, bliver jeg også meget påvirket af at tænke tilbage på det. En følelse af ikke at være god nok – at være forkert. En følelse som jeg ikke ønsker i mit liv eller i min families. Jeg har som sagt 3 skønne piger der alle skal vokse op og være stolte af dem selv, lige som de er, lige meget hvordan de ser ud og hvilke veje i livet de vælger .. Og så sad jeg der for et år siden og følte mig så forbistret forkert, som jeg var! Det måtte være løgn!

Så godt inspireret af ønskerne for mine børn, samt en øget omtale om body positive generelt, gav det mig mod nok til ikke at gemme mig så meget og turde stå ved, hvem jeg er og hvor jeg står med det, i mit liv faktuelt og positivt.

Jeg er overvægtig. Jeg vejer for meget og har gode fedtdepoter. Men samtidig med det forholder jeg mig også til, at kiloene sidder godt. De sidder på røv og hofter – og derfor er det en “sundere form” for overvægt, da jeg ikke har så meget fedt omkring mine organer. Det lovpriser jeg nu i stedet. Men det er stadigvæk svært og jeg har da bestemt også mål om at komme i en bedre form. Men nu handler det allermest om at være sund og rask, mere end om at opfylde fysiske mål. Har man først sagt overvægtig, har man allerede stigmatiseret sig selv og hele det efterslæb af tanker der følger med dette, både for én selv og for alle andre. Det ved jeg også godt. Men det er bevidst! Det er en måde at føle mig stærk på, ved selv at italesætte det, som definitionen er. Det giver mig kontrollen. Det giver mig empowerment!

Body positive = empowerment!

Det er lige meget om du er overvægtig, undervægtig eller normalvægtig – de termer er sat efter logaritmer. Jeg hader logaritmer og opstillede fakta. Vi er ikke logaritmer – vi er mennesker af kød og blod og fedt – og vi er unikke og perfekte lige som vi er. Hvis man ønsker at ændre det man har – skal det være ud fra ens eget ønske og egne ressourcer – ikke på baggrund af andres standarder. Det er vigtigt!

Så vi bør tage kontrollen og stå ved vores kroppe.

Nok begyndte min body positive rejse for et års tid siden – men det er først nu at jeg rigtig tør at stå ved det, melde mig lidt ind i kampen og poste et billede af mig selv med oppustet mave osv. på Instagram. For mig vil det tage små skridt og dette var endnu et lille af dem. Målet er endnu ikke nået .. men jeg skal nok fortsætte min rejse. Det er det hele værd .. det er jeg sikker på!

:*

Edith Mihura

Man kan hurtigt blive forvent, til sol og lyse dage, hvor underholdningen kun er en strandtur eller gåtur/legeplads tur væk. Men på en gråvejrsmorgen, formiddag og eftermiddag – som det var i dag – hvad laver vi så?

Jamen egentlig ikke så meget andet, end vi gør på alle andre dage, faktisk. Måske er det ikke det allermest inspirerende at læse, men jeg er ikke typen der smører et tykt lag glasur på, blot for at dække over virkeligheden. Virkelighedens verden herhjemme er den, at vi faktisk næsten aldrig planlægger – med mindre det er deciderede ture vi skal eller vi skal involvere andre. Ellers så gør vi tingene ret spontant og i det tempo som lige passer til den dag. Det kan have sine “downsides” som i dag, hvor mit humør ikke har været til de store udskejelser og derfor er der ikke rigtigt blevet bestilt noget med børnene. Til gengæld, så gør spontaniteten også, at vi på mange andre tidspunkter oplever at gøre helt almindelige kedelige hverdage lidt mere spændende, ved bare at kaste os ud i ting, efter vores tankers spil. Jeg har som før nævnt, heldigvis nogle børn, der godt kan underholde sig selv — jovist, det kommer selvfølgelig ikke uden problemer, at lade børn lege frit. til tider er jeg da heller ikke den mest positive og overskudsagtige mor, når jeg for 17. gang på en dag finder Munte med hænderne nede i melbøtten og der ligger sådan ca. 1/2 kg. mel ud over hele gulvet. Men så sker det også, at der i den resterende tid, hvor børnene ikke driver gæk med huset og mine nerver, at de finder deres egne pusterum og fordybelser. Det er guld værd – synes jeg. Både for mig, rent egoistisk – fordi så kan jeg få noget andet fra hånden eller bare sidde og observere – lade op til der sker endnu en kaotisk konflikt og finde min balance, så jeg kan håndtere det fornuftigt.. Men også for børnene, der får SÅ meget ud af at løse deres egne konflikter og selv kan få lov til at skabe de ting, som de føler for. Det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke sætter mig ned med dem og leger, fjoller eller sætter aktiviteter i gang. Det gør jeg selvfølgelig også ..

Men hvad er så budskabet med dette indlæg. Jo, nu skal I høre. Jeg savner simpelthen en ærlig, jordnær men visionær gråvejsdagsplan, derude på nettet. Jeg oplever mest; udflugtsmuligheder eller aktiviteter som er sat i gang af voksne. Hvad med, at lave en gråvejsdagsplan hvor top 5 er noget a la:

5: Lad børnene selv vælge deres tøj for den dag. Der er så meget læring i at mærke efter om det tøj de har på giver mening ift. vejret og det som de selv mærker på kroppen. Hvis I har flere børn, vil I som forældre måske også opleve, at ikke alle jeres børn er ens ift. kuldeskærhed osv. (måske I godt vidste det i forvejen). Men for børnene er det i sandhed både en praktisk læring, og samtidig også en fest af en leg, at få lov til at vælge frit. Jeg husker talrige eksempler på, at mine piger, både er kommet ned ad trappen iklædt bukser, nederdel OG kjole, på samme tid. Det giver næsten altid anledning til at fortsætte dagen til musik og holde en lille fest eller et modeshow.

4: Omvendte dage: Det kan, alt afhængig af, hvor store børnene er, være en sjov aktivitet at gøre tingene lidt omvendte. For eksempelvis holde en Flødebolledag. En dag hvor man spiser flødeboller lige så meget som man har lyst – med start fra morgenstunden af, hvor dagen bliver præsenteret med et stort fad flødeboller på sengekanten, med ordene: “I dag er det flødebolledag”. Pandekagedag kan også fungere rigtig godt. Specielt, da man kan servere pandekager i forskellig form, både til morgenmad (sødt), til frokost (salt) og til aftensmad igen (salt og sødt) uden at det bliver kvalmt, som ved flødebolledag 😀 .. Ellers har jeg oplevet folk der har haft dage, hvor det er børnene som får lov til at bestemme. Det betyder at de har ansvaret for at handle ind, lave mad, bestemme om de vil i skole, om forældrene skal på arb. osv. Den glæder jeg mig til at alle pigerne er blevet gammel nok til. Igen har jeg oplevet, at de folk der har haft sådan en dag – ender med at blive mega bevidste om, hvor dygtige deres børn egentlig er også til at vælge de rette valg.

3: Sæt noget film på, som er anderledes. Et teaterstykke, eller noget dokumentar. Snak om det – og lad ellers børnenes fantasi få frit spil. Som regel følger der en god leg i kølvandet, på ny viden.

2: Hvad har du lyst til i dag? Et simpelt spørgsmål, der for de fleste børns vedkommende bliver besvaret simpelt, med svar som: “Jeg vil gerne lege med min bamse”. Følg det .. evt. involver dig i det. Lad børnene vide, at alle ting – store som små er gode nok og sjove nok, til at man bruger tid på det. I stedet for at begynd på sætninger som: “Ej kunne det ikke være mere sjovt, at lege med modellervoks i stedet” .. og underkend barnets egne tanker og lyster – og pålæg barnet en retning af hvad der er rigtig sjovt. Jo vist vil de helt sikkert også synes at det er sjovt – måske endda sjovere end at lege med bamsen .. Men næste gang barnet så spørger (en dag hvor du ingen tid i verden har til at orkestrere modellervoks i lange baner og rensning af div. møbler bagefter), er det så trist at skulle sige nej – og barnet derefter har behov for hjælp til en anden leg, da det ikke tænker at hans/hendes ideer er gode nok. Der er selvfølgelig grænser. Tivoli, hver anden dag, blot pga. barnet selv finder på det – er selvfølgelig ikke det som jeg mener. Spørger de om “store ting”, som er umulige eller “for besværlige”, så gå i dialog med børnene og snak med dem, om der evt. kunne være et alternativ eller, at den gode idé kræver at I planlægger en dag i fremtiden og så involver barnet i planlægningen – og gør det til “legen” i stedet. Det er selvfølgelig helt okay også at sige nej og guide.

1: Ked jer sammen. Det er godt for jer alle, at kede jer. Tanker får lov til at løbe frit og blande sig, med hverdagens tankemylder og kan bane vejen frem for en masse uforløste ting, lyster og løsninger. Lad være kun at smide børnene ind på deres værelser og så sæt dig ned og se tv (i hvert fald ikke hele tiden). Ked dig i stedet sammen med dem. Observer dem – snak med, når de snakker .. og så se an hvad dagen bringer. Måske eventyr – måske afslapning. Men vigtigst af alt er ikke, hvad I laver sammen, men det faktum at I er sammen.

Også på en regnvejrsdag.

Læs evt. mit tidligere blogindlæg om: Af med skoene og hop med dine børn i vandpytter

:*

Edith Mihura – aka Overskudsmama

Insta opslag: inkl. stavefejl 😉

I erkendelsen af sine sårbarheder, gør man rent faktisk noget, som er mega stærkt – og mega modigt! Man tager ansvar for sig selv og for sit liv. Det kan være noget af det allersværeste, men det er samtidig noget af det allermest befriende, når først at man finder modet til at turde.

En af mine sårbarheder handler om; at jeg så gerne vil være god til alt – hurtigt. Det er sårbart, når jeg ikke føler at jeg kan tingene hurtigt nok. Jeg kan godt lide at mestre ting og at være god til dem. Så bliver jeg rigtig hård ved mig selv. Det prøver jeg at lade være med – og forsøger at give slip på det. Det er vigtigt for mig at kunne erkende det – for så at kunne give slip på det. Erkender jeg det ikke i momentet, vil det følge med mig måske resten af dagen. Det vil bæres som en ekstra vægt i min rygsæk – og det uden at jeg ved, hvad som tynger. Fordi er der ingen erkendelse er af sårbarheden/det som fyldte – så vil den stærke og tunge, måske lidt uforløste og negative energi være til stede! Ofte går vi rundt med uforløste følelser eller sårbarheder, som vi ikke erkender, men i stedet skubber i baggrunden, fordi vores liv opfordrer os videre. Der er stor forskel på at undertrykke og bære med videre – og så at give helt slip. Det er lidt ligesom med tilgivelse. Tilgivelse er en af de smukkeste ting på denne jord – men at tilgive helt kræver, at man giver helt slip på det. Man “giver”, så at sige “til”, den anden og giver helt slip på “det man har”. At tilgive én for så at bære det med sig videre, er ikke at tilgive. I virkeligheden kan man også sige, at det er en slags tilgivelse, vi skal turde give os selv, når vi er hårde ved os selv, eller vi har nogle sårbarheder. Det skal vel og mærke være en rigtig tilgivelse – ellers letter den intet i os.
At stoppe op og mærke efter og erkende, hvis der er noget som fylder – kan gøre, at vi kan slippe det – at vi kan lette vores rygsæks byrde og gå videre med en endnu stærkere energi, som til gengæld er let som en fjer og positiv. Misforstå mig ikke.. Jeg er ikke sur omkring de “negative energier” – at kalde dem negative er kun en beskrivelse, for at give et billede af, at vi ikke kan bruge dem med os på lang sigt. Men på kort sigt, gør de os faktisk en masse godt. De lærer os mere om os selv, end “de positive energier” – de får os til at mærke os selv mere direkte og de kan få os til at tage fat og ændre kurs. Det er en gave, at vores krop og sind giver os den slags signaler – for at hjælpe os – for at hjælpe os, til at nære os selv. Det er godt!

Kun i erkendelsen af sine sårbarheder kan man tage fat og ændre kurs!

:*

Edith Mihura aka Overskudsmama

Der er dage der bare starter helt vildt skævt — disse har vi alle. Det er dem vi snakker med vores allernærmeste veninder med – men hvorfor er det så forbudt, at vise det til fremmede eller offentligt. Hvad er det lige det giver os på bundlinien?
Burde vi ikke få det allerbedste ud af de situationer som fra tid til anden går skævt, mens de står på, i stedet for at føle os så forkerte. Min erfaring er; at disse dage nemlig bliver til nogle af de bedste erindringer og historier at fortælle videre eller at lære af personligt. Med al den positive energi der er i det – er det næsten synd, hvis vi ikke udnytter det, mens at situationerne står på.

At acceptere når ting går galt!

Ændre din kurs, sig pyt, kom videre og tag den stærke energi med, der findes i, at vælge at børste støvet af sine skuldre. – Men lad være med at slette eller ændre på noget i den oprindelige fortælling. Det skæve, har også sin ret. Det skæve er det, som gør ting unikke og mindeværdige. Vi lever i forvejen i en verden, hvor vi konstant  bliver mødt af ændrede billeder eller forestillinger om, hvordan folks liv er – via de sociale medier. Men ikke kun dér. Også når vi går udenfor i den virkelig verden, har alle facader på og holder fast i disse. Dette for at beskytte sig selv og for at høre til en gruppe. Vi kopierer hinanden og kigger så ukritisk på det vi kopiere, så vi slet ikke kan se, om det er realistisk eller ej. Det er åbenbart mere sikkert at tilhøre en kategori, end at være sig selv og sårbar.. måske? Men tænk over det .. er det ikke de mennesker, der tør være dem selv og ikke plastre sig til med alskens ideale, der er de mennesker vi respekterer allermest? Både for hvem de er og for hvad de udstråler. Det er dem der i hvert fald får mig til at føle mig ok som mig selv, og giver mig energi til at stræbe efter noget mere af mig selv (og ikke af andre)?! Det er i hvert fald de mennesker, som jeg finder min inspiration i.

Så går din dag skævt, så tøv ikke med også at poste det og vedkend dig de følelser du har omkring det. Vi kan alle have en lortedag eller en lorte uge. Desuden har vi det så meget bedre, når vi giver ærligt ud, ses og anerkendes som de mennesker vi i virkeligheden er – end hvis vi modtager anerkendelse for en masse som vi rent faktisk ikke er, men i stedet spiller/ønsker at være. Måske det føles godt i momentet – men det stresser selvet – det ligger et usynligt pres på os selv – og det fortæller ens jeg, at det ikke er godt nok, præcis som det er.

Vi skal være sødere overfor os selv. Vi skal turde at være ærlige overfor andre. Vi skal turde inspirere andre med os selv, og ikke et idealbillede af os selv. Vi skal nære vores selv ved at elske os selv, som vi er – også fra de skæve vinkler .. som i virkeligheden slet ikke er skæve – som i stedet bare er en del af livet og af det, at være menneske.

Det er vigtigt!

:*
Edith Mihura – aka Overskudsmama

For ca 1/2 år siden konstateret stress af min læge, med en henvisning til psykolog – der så kunne fortælle mig, at jeg ikke blot havde fået stress – men at stressen havde skubbet til noget angst, der endte ud i panikangsanfald, hvor jeg var sikker på, at jeg skulle dø. Lige siden den diagnose, har jeg forsøgt at forhutle mig til en løsning der fungerer for mig, for min angst og for stressen. Jeg er nu kommet til, at jeg bl.a. ved hjælp af øget fokus på egenomsorg og sjælelig velvære, er bevæget mig i en retning med min sygdom/sygdomme, så jeg næsten føler mig som mig selv, inden angsten.

Angst for angsten slog oftest til i forbindelse med at jeg ikke følte mig groundet i min krop eller psyke. Hvis jeg f.eks. havde det varmt, ondt eller andet fysisk, gik tankerne agurk og triggede ting i mine tanker, der fik Amygdala til at reagere. Derfor blev det, at kunne holde en vis balance i min fysik og derved også min psyke, et meget relevant mål for mig. Det at spise og drikke rigeligt og fornuftigt/varieret har aldrig været et issue for mig. Jeg har altid været god til lige netop denne del, men jeg har nu alligevel fået mig et øget fokus på hvad, hvor meget og hvornår jeg spiser og drikker. Hvilket har været vigtigt for mig – i min proces med at heale mig selv. Ud over dette, begyndte jeg også at løbe – from scratch, hvilket også gjorde en masse godt for både min psyke og mine kropsenergier. Dette kombineret med de momenter og ritualer, som løbende er kommet til og bliver prioriteret i min hverdag, har gjort at jeg virkelig føler at jeg er ved at være ude på den anden side igen, og dette med en følelser af, at det er min egen skyld – mit eget engagement og min egen styrke, der har fået mig derhen.

Jeg husker tydeligt at jeg som barn fik Kefir til morgenmad, når vi var i Ungarn. Min mor hamstrede dem med hjem, som var det billigt slik, da disse endnu ikke kunne købes i DK. Jeg husker allertydeligst konsistensen som værende virkelig mærkelig. Smagen var syrlig men mild og den gjorde virkelig noget godt for maven. Jeg spiser det hver morgen den dag i dag, når vi er hjemme i Ungarn <3 ..Min mor snakkede ofte om mælkesyrebakterier og gik så meget op i det, at hun i en lang periode lavede sine egne yoghurtprodukter, for bl.a. at kunne spise de mælkesyrebakterier, som ikke var til at skaffe i DK, til en ordenlig pris. Derfor har jeg altid vidst, hvad mælkesyrebakterier er og hvad de gjorde godt for. I dag kan man heldigvis få mælkesyrebakterier via rigtig mange gode produkter og præparater. Herhjemme spiser vi det i yoghurtvarianter og ellers i pilleform. Min mor har selv benyttet sig af mælkebøtte-ekstrakt også og denne kunne jeg virkelig også godt tænke mig at prøve, når vi engang er færdige med de sidste piller vi har.

Probiotika

Men hvorfor disse mælkesyrebakterier?
En tarm er ikke bare en tarm .. I vores tarmsystem, er en stor del af vores immunforsvar tilknyttet – lige omkring 70 %. Mælkesyrebakterier er med til at støtte tarmens bio og gør at immunforsvaret ikke er belastet, men i stedet er klar til at bearbejde og yde det arbejde, som der er dens primære arbejdsopgave. Der findes mange forskellige stammer af mælkesyrebakterier og disse er alle med til at stabilisere en normal tarmflora. Det produkt jeg benytter lige pt, hedder Lactocare Daily og indeholder også Zink. Zink hjælper til en stabil omsætning af kulhydrater, proteiner og fedt og til et normalt syre-base-stofskifte – hvilket er et af vores krops aller vigtigste forsvarsmekanismer indefra og ud. Mælkesyrebakterier kendes også som Probiotika – som egentlig betyder; sundhedsfremmende mikroorganismer .. Og dette er præcis hvad de er og gør for mig og mit velvære. De sundhedsfremmer .. De behandler ikke (som medicin) – de sørger for at opretholde noget som i forvejen er raskt, status quo. Det er en tankegang jeg godt kan lide.

De vitaminer og kosttilskud jeg tager ved siden af, er alle ud fra samme grundtanke. Ikke ment som en medicin der skal kurere mig – men som noget der skal hjælpe med at styrke og opbygge – sådan at jeg bliver stærkere og sundere. Jeg tager almindelige vitaminer, som har tilsat ekstra B vitaminer (der går ind og støtter op om de energier, der modvirker stress, træthed mm.). Disse er fra Solaray og hedder All Energy.
B vitamin er hjælpeenzym der bidrager til en masse livsvigtige funktioner i kroppen; nervesystem, hud, lever, kredsløb og selv ens hår. Endvidere er der i de piller jeg tager, tilført helsekost der også støtter kroppen, mod træthed og stress. Jeg tager ydermere omega 3,6 og 9 i form af både kæmpenatlysolie, planteolie og fiskeolie i ét præparat. Dette præparat hedder Solaray All-Omega 3-6-9. Disse bidrager til en normal hjertefunktion og til at vedligeholde et normalt kolesterolindhold i blodet. Vi spiser faktisk en del fisk – men jeg tager dem alligevel, da jeg ikke tror at det fisk som jeg indtager, rigtig batter i den lange ende. På den her måde, føler jeg mig sikker. I en periode tog jeg også noget ekstra jern og jeg overvejer rent faktisk at begynde at tage noget ekstra magnesium, for at bidrager til normal balance i kroppens næringssalte. Men der er rent faktisk magnesium, D-vitamin m.fl. i min “almindelige vitaminpille med ekstra B-vitaminer og kosttilskud”, så jeg lader det nok lige blive ved tanken foreløbig.

Det skal siges at jeg ikke mener, at man bare skal tage lidt vitaminer og bakterier for at blive rask med angst eller noget som helst andet psykisk eller fysiologisk! –  Er man syg bør man søge læge og derfra lave sin egen plan mod at nå sine mål. Jeg har været så privilegeret, at jeg har fundet min sti – men min sti er ikke nødvendigvis, din sti .. Men hvis jeg kan inspirere til at andre søger mod at finde deres egen vej – vil det selvfølgelig være et ultimativt højdepunkt for mig … Jeg har fået hjælp hen ad vejen – både med psykologsamtaler og egenterapi. Skulle du sidde derude og have det rigtig skidt fysisk eller psykisk – så tøv ikke med at få hjælp og sig det højt – jeg tror på dig! Og vigtigst af alt: Du er ikke alene! – Der er en vej ud .. <3

:*

Edith Mihura – aka Overskudsmama