At turde erkende sine sårbarheder

Insta opslag: inkl. stavefejl 😉

I erkendelsen af sine sårbarheder, gør man rent faktisk noget, som er mega stærkt – og mega modigt! Man tager ansvar for sig selv og for sit liv. Det kan være noget af det allersværeste, men det er samtidig noget af det allermest befriende, når først at man finder modet til at turde.

En af mine sårbarheder handler om; at jeg så gerne vil være god til alt – hurtigt. Det er sårbart, når jeg ikke føler at jeg kan tingene hurtigt nok. Jeg kan godt lide at mestre ting og at være god til dem. Så bliver jeg rigtig hård ved mig selv. Det prøver jeg at lade være med – og forsøger at give slip på det. Det er vigtigt for mig at kunne erkende det – for så at kunne give slip på det. Erkender jeg det ikke i momentet, vil det følge med mig måske resten af dagen. Det vil bæres som en ekstra vægt i min rygsæk – og det uden at jeg ved, hvad som tynger. Fordi er der ingen erkendelse er af sårbarheden/det som fyldte – så vil den stærke og tunge, måske lidt uforløste og negative energi være til stede! Ofte går vi rundt med uforløste følelser eller sårbarheder, som vi ikke erkender, men i stedet skubber i baggrunden, fordi vores liv opfordrer os videre. Der er stor forskel på at undertrykke og bære med videre – og så at give helt slip. Det er lidt ligesom med tilgivelse. Tilgivelse er en af de smukkeste ting på denne jord – men at tilgive helt kræver, at man giver helt slip på det. Man “giver”, så at sige “til”, den anden og giver helt slip på “det man har”. At tilgive én for så at bære det med sig videre, er ikke at tilgive. I virkeligheden kan man også sige, at det er en slags tilgivelse, vi skal turde give os selv, når vi er hårde ved os selv, eller vi har nogle sårbarheder. Det skal vel og mærke være en rigtig tilgivelse – ellers letter den intet i os.
At stoppe op og mærke efter og erkende, hvis der er noget som fylder – kan gøre, at vi kan slippe det – at vi kan lette vores rygsæks byrde og gå videre med en endnu stærkere energi, som til gengæld er let som en fjer og positiv. Misforstå mig ikke.. Jeg er ikke sur omkring de “negative energier” – at kalde dem negative er kun en beskrivelse, for at give et billede af, at vi ikke kan bruge dem med os på lang sigt. Men på kort sigt, gør de os faktisk en masse godt. De lærer os mere om os selv, end “de positive energier” – de får os til at mærke os selv mere direkte og de kan få os til at tage fat og ændre kurs. Det er en gave, at vores krop og sind giver os den slags signaler – for at hjælpe os – for at hjælpe os, til at nære os selv. Det er godt!

Kun i erkendelsen af sine sårbarheder kan man tage fat og ændre kurs!

:*

Edith Mihura aka Overskudsmama