De skæve dage – at acceptere når tingene går galt

Der er dage der bare starter helt vildt skævt — disse har vi alle. Det er dem vi snakker med vores allernærmeste veninder med – men hvorfor er det så forbudt, at vise det til fremmede eller offentligt. Hvad er det lige det giver os på bundlinien?
Burde vi ikke få det allerbedste ud af de situationer som fra tid til anden går skævt, mens de står på, i stedet for at føle os så forkerte. Min erfaring er; at disse dage nemlig bliver til nogle af de bedste erindringer og historier at fortælle videre eller at lære af personligt. Med al den positive energi der er i det – er det næsten synd, hvis vi ikke udnytter det, mens at situationerne står på.

At acceptere når ting går galt!

Ændre din kurs, sig pyt, kom videre og tag den stærke energi med, der findes i, at vælge at børste støvet af sine skuldre. – Men lad være med at slette eller ændre på noget i den oprindelige fortælling. Det skæve, har også sin ret. Det skæve er det, som gør ting unikke og mindeværdige. Vi lever i forvejen i en verden, hvor vi konstant  bliver mødt af ændrede billeder eller forestillinger om, hvordan folks liv er – via de sociale medier. Men ikke kun dér. Også når vi går udenfor i den virkelig verden, har alle facader på og holder fast i disse. Dette for at beskytte sig selv og for at høre til en gruppe. Vi kopierer hinanden og kigger så ukritisk på det vi kopiere, så vi slet ikke kan se, om det er realistisk eller ej. Det er åbenbart mere sikkert at tilhøre en kategori, end at være sig selv og sårbar.. måske? Men tænk over det .. er det ikke de mennesker, der tør være dem selv og ikke plastre sig til med alskens ideale, der er de mennesker vi respekterer allermest? Både for hvem de er og for hvad de udstråler. Det er dem der i hvert fald får mig til at føle mig ok som mig selv, og giver mig energi til at stræbe efter noget mere af mig selv (og ikke af andre)?! Det er i hvert fald de mennesker, som jeg finder min inspiration i.

Så går din dag skævt, så tøv ikke med også at poste det og vedkend dig de følelser du har omkring det. Vi kan alle have en lortedag eller en lorte uge. Desuden har vi det så meget bedre, når vi giver ærligt ud, ses og anerkendes som de mennesker vi i virkeligheden er – end hvis vi modtager anerkendelse for en masse som vi rent faktisk ikke er, men i stedet spiller/ønsker at være. Måske det føles godt i momentet – men det stresser selvet – det ligger et usynligt pres på os selv – og det fortæller ens jeg, at det ikke er godt nok, præcis som det er.

Vi skal være sødere overfor os selv. Vi skal turde at være ærlige overfor andre. Vi skal turde inspirere andre med os selv, og ikke et idealbillede af os selv. Vi skal nære vores selv ved at elske os selv, som vi er – også fra de skæve vinkler .. som i virkeligheden slet ikke er skæve – som i stedet bare er en del af livet og af det, at være menneske.

Det er vigtigt!

:*
Edith Mihura – aka Overskudsmama