Let's be sweet - have a treat

Dagens ret – NEM mad på 20 min.

Se den færdige ret nederst i indlægget ;)

Se den færdige ret nederst i indlægget 😉

Frisk makrel til 2 personer; paneret i groft rugmel med bulgursalat og blancheret savoykål til. 

Ingredienser:

1 stor frisk makrel
1 -2 dl. groft rugmel
salt
peber
Cayenpeber
Olie og eller smør til stegning

2 dl. grov bulgur
1/2 gul peberfrugt
1/2 rød peberfrugt
10 cm. af en agurk
1 pk. friske bønnespire
Et lille bundt forårsløg

1/4 Savoykål

Græsk yoghurt
Citronsaft
Salt
Peber

Mushroom soya

Fremgangsmåde:

Rens og fileter den friske makrel. (Hvis ikke du selv kan, så få din fiskehandler til det). Men da al øvelse gør mester, vil jeg stærkt anbefale at du prøver – så svært er det heller ikke med den rette youtube-video.

😉

Når du har dine 2 flotte makrelfileter (som du selv så flot har skåret ud), kan du ligge dem lidt væk igen. Først skal vi nemlig have kogt bulgur. For det meste siger man forholdet 1:2 og lidt salt, i ca 10-15 min. Men ellers, så følg blot anvisningen på pakken.

Mens din bulgur koger/simrer færdig, kan du gå igang med at rense og snitte dine grøntsager. Snit forårsløg fint og skær peberfrugter og agurk i små tern. Snit også dit savoykål fint, men behold dem lange. Sæt dine grøntsager til side.

Tag en dyb tallerken og put det grove rugmel, salt, peber og så meget cayenpeber i, som du føler for (du kan altid krydre efter).

Tænd for din pande og put en smule olie og eller smør på (endelig ikke for meget, da makrel i forvejen er en temmelig fed fisk og derfor ikke har behov for al for megen smørrelse). Når panden er ved at være helt varm, vender du dine makrelfilet i din rugmelsblanding. Sørg for at fileten er helt dækket og at det sidder godt fast.

Nu er panden varm nok. Steg nu dine fileter. Først med skindsiden nedad. Skru eventuet en smule ned for blusset undervejs, (hvis den har været helt oppe) og steg så fisken på begge sider, til den er færdig.

Mens fisken steger sætter du endnu en lille gryde med vand over. Når vandet koger blancherer du dine bønnespirer i 1 minuts tid og skynder dig at køle dem ned efterfølgende (med koldt vand). Det samme gør du med din savoykål – dog blancheres disse i 3 minutter.

Når din bulgur er færdig skylder du også den under den kolde hane.

Bland bulgur, forårsløg, peberfrugter, agurk og bønnespirer sammen.

Kom den græske yoghurt og citronsaft i en lille skål. Bland sammen og krydr med lidt salt og peber.

Når fisken er færdig er du klar til at anrette.

Server din panerede makrelfilet ovenpå et lag af bulgursalaten. Læg en god portion blancheret savoykål over makrellen. Server med lidt af den oprørte yoghurt og dryp med lidt mushroom soya.

Velbekomme!

Og sådan så den færdige ret så ud, hjemme hos mig.

Og sådan så den færdige ret så ud, hjemme hos mig.

Det skal nævnes, at denne opskrift er en nødløsning fra mit eget køleskab en dag uden det helt store udvalg.
Det er en god ret man kan lege ret meget med. Især bulgursalaten er et hit herhjemme når vi har 20 forskellige små grøntsagsrester i køleskabet.
Den er også MEGET glad for en stor portion friske krydderurter og giver man den friske tomater og frisk feta, så er man pludselig et helt andet sted på kloden og det smager også bare super godt.
Det er en super nem ret og måde at lave mad på og det behøves ikke altid at være så indviklet at lave god og sund mad. På 20 min. har jeg mad til familien – og fisk er jo bare; ik så ringe endda’ ;P

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Let's be sweet - have a treat