Gode gerninger - bør ikke være gerninger - det bør være almen pli og en helt naturlig gestus.
Det s
Se næste indlæg >
Miss Mihura
Idealisten – økomama
Jeg er gået i gang med et lille eksperiment.
En skæppe-fuld æbler
Når jeg siger JEG mener jeg faktisk VI.
Vi herhjemme er gået igang med et lille eksperiment.
Det har aldrig været nogen hemmelighed at min tankegang om bæredygtighed, økologi og dyrevelfærd kommer hjemme fra mine forældre af. De har ikke haft mange munde at mætte, ud over dem selv og mig, og derfor har der altid været penge nok, til at købe kvalitet og gå direkte efter de økologisk og bioorganiske produkter.
Selvfølgelig er jeg ikke opvokset udelukkende på økologi og jeg erindrer ikke økologi som værende et ord, der blev brugt i min tidlige barndom.
Men mine forældre er altid gået op i kvalitet i forbindelse med mad og de har altid lavet mad fra bunden. Desuden har madspild og at spare på ressourcerne altid været et “topemne” derhjemme – også inden det blev moderne.
Se det for jer – mig som teenager:
Min mor var én af de der irriterende mødre, der ikke bare kunne bage boller eller almindelig drømmekage når man skulle have noget med til klassens time. Hun bagte altid klidboller med massere af kerner og squashkage.
Idag er jeg jo lidt lige sådan – (æblet falder sjældent langt fra stammen – høhø) – men dengang, var det altså ikke det smartest at troppe op til klassens time, med gulerodskager (ikke den lidt lækrere variant med frosting) og squashkage med kanel.
At identificere og partere:
Jeg kunne som nok den eneste i min omgangskreds allerede partere en hel kylling korrekt som 15 årig og vi har altid spist næsten alt på dyret (dog ikke gumpen på kyllingen).
Men kråse, hjerte, lever, hals .. You name it .. det er altid blevet serveret og spist glædeligt.
Det var heller ikke det smarteste at “fyre af” overfor vennerne – at jeg elskede indmad og de alternative udskæringer.
Jeg synes idag at det er brandærgerligt at nogle folk går glip af så meget mere smag i den mad de spiser, ved altid at købe det færdigparterede kød og ikke se, og bruge hele dyret.
Er selvfølgelig godt klar over, at det er svært at købe og opbevare en hel kalv – but I hope you get the point.
😉
Dansk økologisk kylling
Havde en sjov, men også lidt skræmmende episode som 18 årig, hvor jeg havde en veninde på besøg til aftensmad i min dengang nye (og første) et-værelses lejlighed. Hun kom ind, netop som jeg gik igang med at partere en kylling (apropos) – da hun pludselig udbryder: “hvad er det?!”
Jeg tror først at hun laver sjov med mig. For hvem i alverden kan ikke genkende en hel kylling. Alle har vel fået lørdagskylling på stativ, som børn (eller det troede jeg i hvert fald naivt på dengang).
Men hun anede ærligtalt ikke, hvad det var for et dyr jeg stod med. Hun kunne ikke genkende det.
Da jeg sagde at det var en kylling- så grinte hun ad mig og sagde: “nej da – de er jo ‘sådan’-formede”… Hvortil hun med fingeren lavede et omrids af en kyllingebryst-filet.
TÆNK SIG ENGANG at der er nogen derude, der tror at en kylling ser SÅDAN UD?! Are you kidding me???!!!
… Men for at gøre en lang historie lidt kortere – så har det altså altid været en stor del af mit liv. At lave mad og kende kvalitet fra kvantitet.
Min kæreste er lidt anderledes:
Han kommer fra en familien med lidt flere munde at mætte og som sagt gør det, at man nogle gange bliver nødt til at være fornuftig og handle lidt mere “rationelt ind”.
Der er jo intet rationelt i, at mine forældre har et madbudget idag der kunne brødføde en hel u-lands landsby, selvom der ikke er nogen hjemmeboende børn tilbage derhjemme.
Men de har råd til det – derfor gør de det idag og derfor gjorde de det også dengang hvor jeg boede hjemme.
Sådan var der ikke på samme måde penge hos min kærestes forældre med tre hjemmeboende børn og et fjerde, på deltid. Hvilket jeg kun respekterer.
Men når det er sagt, så har mit lille idealisthjerte rigtig svært ved at rumme, når mit køleskab indeholder burær, 3 stjernet salami og petit danone yoghurt :-/ .. (Ohh jo det sker når man bor sammen med én der tænker anderledes end én selv, når han handler ind alene, og man har nogle søde bedsteforældre der konstant køber salami og yoghurt til vores børn – selvom vi ikke beder om det!)
Forstå mig ret.
Jeg har ikke noget imod at andre spiser sådan – men jeg føler slet ikke at jeg er tro overfor mig selv og mine personlige værdier/holdninger når jeg tager mig selv i (fordi jeg også er imod madspild) at spise mig igennem de 10 buræg som jeg HADER men ikke nænner at smide ud!
Økologiske tørrede frugter, nødder, kerner og skorper, altid parat på vores køkkenhylde til at stille den værste snacktrang og småsult.
Derfor fik jeg nok:
Med tanke på alt det ekstra vi herhjemme i vores husholdning har det med at købe ind, ud over det der står på indkøbslisten. Og med tanke på al den ekstra mad vi spiser, fordi at vi har det hjemme, men ikke nødvendigvis fordi vi er ekstra sultne. Det pissede mig af. Fordi SÅ har vi altså også råd til at købe økologisk! Det er et klart prioriteringsspørgsmål!
Det snakkede vi om herhjemme og min kæreste ville godt gå med til et forsøg, hvor vi i nogle måneder udelukkende køber økologisk.
Der blev selvfølgelig fastsat nogle regler, som hans fornuft kunne acceptere:
- Kød gør vi alt for at finde billig økologisk. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, bliver det fra frilands dyr der har haft det godt… Og ellers skærer vi bare kraftigt ned på vores kødforbrug – fordi min mission er klart at vi udelukkende købe økologisk OGSÅ KØD.
- Slik og snacks (som min kæreste er lidt en storforbruger af), behøves ikke at være økologisk. Jeg har dog sagt, at jeg ikke køber noget af det, med mindre det er økologisk.
- Vi smider ikke de varer ud vi har herhjemme i forvejen. Men fra nu af handler vi kun økologisk ind og opbruger så vores “lagre” af “ikke-økologisk” mad imens. Andet ville være ressourcespild. Så vi ved også først det reelle budget, når dette lager er tømt … og om det altså kan løbe rundt for os.
Nu bliver det så spændende om vores stramme budget kan holde til det.
Jeg vil fra tid til anden komme med opdateringer – vores madplaner og evaluering af forløbet.
Mon vi overlever julen og mon børnene overhovedet får julegaver i år, på bekostning af dyre råvare.
JEG tror ikke at det bliver noget problem – min kæreste er mere skeptisk, men ser frem til at se forsøget an.
Går det godt – så vil der i fremtiden ikke længere være kamp om hvem der først får smidt sin vare i kurven ved indkøb .. Så vil vi nemlig ikke kun forsøge at leve mere eller mindre 100% økologisk. Så vil vi rent faktisk gøre det.
Jeg glæder mig.
Vi blogges :*
Miss Mihura – aka Overskudsmama
Ingen kommentarer endnu