Hårde familieforhold - det at sige farvel for 2 uger igen..

Hvordan håndterer denne jdm.stud. situationen

Link til min instagramprofil hvor jeg også lige har oprettet en IGTV konto

Lidt tanker om det at dele, hvad man deler og til hvem!

 

Jeg smed en fortælling op på IGTV. Det var ikke en så finpudset video og My kom og afbrød mig midt i det hele, så undskyld for det lidt kiksede sprog/sætninger og for afbrydelserne – men jeg havde bare sådan et behov for at dele lidt af de oplevelser man ofte får, når man tager sig en uddannelse indenfor et fag, der kan rumme mange historier og følelser. Jeg tænker, at det må være ligesom at være læge – de må godt nok også få hovedrystende mange spørgsmål på de mærkeligste tidspunkter. Jeg elsker som udgangspunkt at få stillet jordemoderfaglige spørgsmål .. jeg forholder mig dog stadigvæk sådan lidt generaliserende til dem, når jeg svarer det som jeg tænker – da jeg endnu ikke er færdiguddannet jordemoder. Jeg synes at jeg har et ansvar for ikke at vidne alt for skråsikker i mine anskuelser eller refleksioner indenfor området, qua jeg stadigvæk er studerende. Men rigtig mange helt almindelige spørgsmål og situationer kan jeg heldigvis svare på – så det gør jeg, hvis jeg bliver spurgt. Det er selvfølgelig ikke sjovt at blive spurgt af 20 forskellige par og lytte til alle deres fortællinger, i ens fritid, hvis det alt sammen er på den samme aften — men jeg anser disse samtaler, som værende med til at forme mine egne ideer om, hvilken en jordemoder jeg engang vil være og jeg synes at jeg lærer rigtig meget af at lytte og forholde mig til folk og alle deres tanker og spørgsmål. Jeg ved at dette er meget forskelligt fra jordemoderstuderende til jordemoderstuderende .. Mange fra min klasse har blandt andet sagt, at de synes at de ikke bryder sig om det, når de sidder til en fødselsdagsfest eller andet. Men sådan har jeg det ikke. Mig kan man godt opsøge og spørge mig om ting. Det er ikke altid at jeg kan svare på det .. og det er heller ikke altid at jeg synes at det er en god ide at snakke med i alle samtale (der lytter jeg blot) .. og til dette er der en kæmpe læring for mig. Altså i at lytte og i at sorterer hvordan jeg lytter og snakker med personer, som af den ene eller anden årsag, har noget på hjertet og ønsker at involvere mig. Der er jo meget forskel på om folk tager fat i mig, som ren veninde, eller som veninde, med jordemodervinkel. Og den læring der er for mig i, at kunne sige fra, på en god måde uden at træde på sårbare følelser eller få folk til at føle, at deres historie ikke er velkomne, det er en kunst, som jeg først lige nu er begyndt at skulle lære.

Jeg synes at det er et vigtigt emne at have fokus på – at man tænker sig om, hvad man deler og hvem man deler det til. Det er mere et emne, som de som deler, burde tænke lidt over. At dele sine tanker til mig – er som sagt helt ok – men som min IGTV post handlede om; var det faktum at der sad nogle andre mennesker omkring det bord, der måske ikke havde det samme behov eller ønske om at tage del i den samtale blive påduttet den. Ikke dermed sagt at historien ikke skulle fortælles – fordi det er endnu et af mine hjertebørn .. alle historier har sit ret! .. Men alle historier har bestemt også sin plads og sin tid. Det som mit opslag handlede om, var måske i virkeligheden ikke, hvad andre skal gøre – men hvordan jeg selv skal arbejde med mig selv og håndtere sådanne situationer. Hvordan stopper man denne samtale – men uden at folk føler sig afvist — og hvordan tager jeg den op igen på et andet tidspunkt, så den kan få plads .. Fordi det synes jeg også er rigtig vigtigt! Det er nogle tanker som situationen i går fik mig til at tænke på.. og som jeg kan mærke betød meget for mig i går – og fyldte da vi kørte hjem derfra. Jeg vil rigtig gerne være en dygtig jordemoder .. Dette ikke kun på mit fremtidige arbejde, men også i hverdagen. At hjælpe hvor jeg kan og hvor jeg har overskud til det, kræver også at jeg gør mig selv bevidst om hvordan jeg håndterer div. situationer.  Det er vigtigt … Det er vigtigt for de mennesker som jeg står i situationerne med – derfor er det vigtigt for mig!

:*

Miss Mihura – aka Overskudsmama

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til dette indlæg.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hårde familieforhold - det at sige farvel for 2 uger igen..