Livet er en rodebutik og ikke et teaterstykke!

Det er mega hårdt at være mor til 3, have en aktiv fritid og samtidig studere et fag der kræver SÅ meget psykisk og fysisk engagement. Jeg vil gerne skrive lidt her, omkring det at være startet på en uddannelse – økonomisk fattig og samtidig rig på mit liv, mine børn og det fag som jeg elsker ufatteligt højt. Men uden uanede fysiske og psykiske ressourcer (det er der ingen der har)! At læse til jordemoder inkl. 3 børn og med et liv ved siden af, er hårdt, og det tør jeg godt at stå ved. Skuespil er ikke vejen frem for mig! <3

Som mor er jeg på i al den tid, jeg er sammen med mine børn – det synes jeg faktisk også gør sig gældende i mit liv som studerende. Man er PÅ! Og når ikke at faget fylder pga. selve studiet, så fylder alle ens reflektioner omkring det, SINDSYGT meget!

Der er ikke et øjebliks fred og når man så ganger det op med skæve vagter og næsten ingen søvn i perioder, pga små børn, en stadigvæk ammende baby, og div. afleveringer/eksaminer og så det der famøse travle liv jeg snakkede om – så er det altså hårdt!

Man behøver dog ikke hverken at studere til jordemoder eller studere til noget som helst overhovedet – men ting i ens liv kan fra tid til anden være rigtigt rigigt hårdt – og det er som om, at ingen helt udadtil vil kendes ved denne følelse. Det er på en eller anden måde ikke acceptabelt at hænge med mulen, have rod i hverdagen og have uvasket undertøj liggende på gulvet — selvom alle har det! Det er lidt som om at folk føler at de vil blive set ilde på, til trods for, at vi i virkeligheden alle, inderst inde, ånder lettede op, fordi vi kan relatere. Men det er ikke det billede vi lader andre se. Tværtimod!
Jeg har selv følt denne følelse fra tid til anden – og hvor var det rart, at da jeg i vinters var helt nede og ramme den kolde jord – i et mindre stress/angst anfald, at jeg fandt ud af, hvilken lindrende virkning det at være åben og fortælle ærligt, at noget var hårdt, kunne have. Og det har jeg virkelig taget til mig, efterfølgende! Med ærlighed kommer vi nu længst (var der engang én der sagde). Og hvor havde denne, ret! Det kræver mod – men det var klart en primær faktor til, at jeg ikke blev liggende nede, og det var med til at få mig skrabet hurtigt op igen!

At være ærlig, åben og sårbar var UDEN TVIVL med til at få mig hurtigere videre –  så at det kun var for en kortvarrig periode, at jeg lå helt vandret og uden betydelige efterdønninger.

Jeg synes stadigvæk, at livet kan være hårdt – specielt når vi vælger at indrette det “omvendt” eller hvis vi vil det hele på én gang. Det er der intet galt i – guderne ved, at jeg er i begge kategorier. Det at erkende at noget faktisk er pisse hårdt og sårbart. Det virker!

Det jeg egentlig bare vil skrive her er – stå ved hvem du er – dine følelser.. også dem som du tror ingen andre har! DET HAR DE!

Alle dem som jeg har åbnet mig for omkring min følelse af stress/angst har pudsigt nok selv en personlig historie om angst eller stress. Mennesker som jeg har kendt et helt liv uden at vide at de havde været ramt af sådanne hårde perioder i deres liv. Kollegaer som jeg ingen kendskab havde til deres liv før – åbnede sig pludselig også op med personlige historier. Det gik op for mig – at det virkelig er helt almindelige følelser og perioder i vores voksne ansvarsfulde liv. Det gav mig en ro og en forløsning i forhold til at kunne reflektere og bearbejde egne følelser igennem det nye faktum, at jeg ikke var hverken mærkelig, svag eller ikke var tough nok. Så derfor! Knokl’ på, kæmp for alle de ting som I finder værdi i – også de ting som gør livet hårdt — og hvis tingene ramler i perioder – så trøst jer selv med, at sådan har alle det og blot fordi folk ikke snakker om det – betyder det ikke, at de ikke har følt sig hæmmede i deres liv, på et eller andet tidspunkt. Og så for guds skyld – snak højt om det! <3

.. Og så lad lige det forpulede vasketøj ligge og flyde i stedet for at kaste rundt med det i stressfulde minutter, inden I får besøg af en ven <3 I know – I been there! Det giver ikke noget på bundlinien . . . det dræner energi – og energi er vigtigt! Sæt hellere højt musik på og dans tøjet i skabene en sen aften, i stedet for at sidde og stene tv – DET GIVER i hvert fald mig noget. Så gør jer selv frie af skyld og dårlige visioner om jer selv (og det rigtige) – I skylder kun jer selv noget, ingen andre — og det rigtige for jer, er det som giver jer energi og glæde <3

:*
Miss Mihura – aka Overskudsmama