Forskellige bæreredskaber

Hej igen.

Som lovet kommer her et indlæg med en kort liste og lidt forklaringer på div. bæreredskaber, til hvis man ønsker at bære sine børn. Jeg ved at der findes utalligt mange flere – men jeg har valgt kun at fokusere på dem, som jeg benytter mig af, eller har prøvet selv.

Bæreselen:

Den første bæresele jeg benyttede mig af, var med vores nr. 2 (My) – dette var en Ergobaby. Det var dejligt, at have hænderne frie til den store (Melina), samtidig med, at jeg kunne mærke, at My følte sig tryg og “med”. Min kæreste (Søren), benyttede sig også af den og i dag er det den eneste af vores bære”dimser”, som han bruger – til trods for det relativt fleksible udvalg, vi har herhjemme 😀

.. Den kan benyttes helt fra nyfødt af, hvis man sætter en babyindsats i. Denne synes jeg dog (på trods af at jeg brugte den til My), var vildt irriterende, ukomfortabel og ikke mindst utrolig varm. Men som almindelig bæresele, til efter at de kan holde hovedet selv – der synes jeg faktisk at den er super praktisk og god – også selvom jeg ikke selv benytter mig af den mere.

Den kan bære på 3 måder; Front, på hoften og bagpå (ryggen). Og så kan der også laves kryds med selerne, så “vægten” bliver jævnt fordelt over hele ryggen og ikke kun direkte på skuldrene (men dette kan den selvfølgelig også).

Strækviklen:

Inden Munte blev født købte jeg en strækvikle, da jeg var sikker på, at det var det helt rigtige, til en lille baby. Mit valg faldt på en Boba strækvikle. Den var også super god – men den blev hurtig varm, lang og tung at bære med. Strækviklen er som navnet siger: Et langt stykke stræk-stof der er god til at give sig og svøbe/holde den lille tæt til kroppen. Den er ikke så fleksibel, da der ikke findes synderligt mange bindinger til den, samt at man kun kan binde den i frontbindinger. Den er meget elastisk og derfor kan den heller ikke bære tungere børn, behageligt. Egner sig derfor bedst til spæde børn og de mindste.

Hybridviklen:

Jeg forsøgte en kort overgang med en hybridvikle, som jeg lånte af en af Melina’s klassekameraters mor (puha det lød langt) .. Jeg lånte den af en der hedder Maria (det var lidt kortere 😀 ).
Det var den, der gav mig rigtig mod på at vikle med fastvikler, som jeg kastede mig meget hurtigt over i stedet for den lange hybridvikle.

En hybridvikle er ligeledes et langt stykke stof. Denne kan betegnes som en blanding mellem en strækvikle og en fastvikle. Altså er den lavet i et materiale, der er “fastere”-vævet end strækviklen .. dog stadigvæk med en smule stræk i stoffet, men ikke så meget, at den er “elastisk” og “gynger”. Den jeg benyttede mig af, var tyndere og derfor mere fleksibel for mig, at bruge, end strækviklen var – og den kunne bruges både i front – hofte og ryg-bindinger .. Men for mig var det stadigvæk ikke helt godt nok.

… derfor…

Fastviklen (ta ta da daaaaa):

En fastvikle er et langt stykke stof, vævet i materiale der er “fast” og derfor ikke har stræk i sig. Nu tænker jeg, at I er med 😉

.. Jeg kunne selvfølgelig godt gå hen og blive ekstremt nørdet nu, og snakke om Bounce osv., men det tænker jeg ikke at mit indlæg skal handle om. I stedet vil jeg som sagt, forklare så “nemt og lige til” som jeg kan, hvad forskellene er – hvilket jeg tænker at I snart allerede har styr på nu 😉 ..

… En fastvikle, altså en vikle, hvor der ikke er stræk i – har den egenskab, at den kan vikles på RIGTIG mange måder. Både front, hofte og ryg. Den kan bære stort set alle aldre. Og den er “lettere at ånde i” (synes jeg) end f.eks. strækviklen. Det skal dog siges, at der findes et utal af materale-kombinationer og derfor er der selvfølgelig MEGET STOR forskel på dem – og også prismæssigt.
Fastviklen fås i flere størrelser og derfor kan mange synes at det virker uoverskueligt at begynde med sådan én. De fås i Europa i størrelserne 2-7 (8) og en str. 6, er nok den, de fleste vælger at starte med, da den passer de fleste “almindelige” (nu skal jeg selvfølgelig passe på at generalisere) kropstyper, i en FWCC (Front Wrap Cross Carry) binding (som er den binding de fleste starter med) – Hvorfor må I ikke spørge mig om – da jeg egentlig synes at der er andre bindinger (og størrelser på vikler der kan være lettere at lægge ud med .. men pyt 😉    …)

Når man så kommer rigtigt i gang med sin første fastvikle og man beslutter sig for at udvide sit sortiment – så ender man ofte alligevel med at købe kortere og/eller længere vikler, da det igen kommer meget an på hvilke bindinger man benytter sig mest af. Puhha – jeg håber ikke at jeg har tabt nogen endnu.
Altså; en fastvikle er meget fleksibel men kræver (ligesom de andre) øvelse.

Ringslyngen:

Efter at have investeret i et par fastvikler (i forskellige og samme størrelser), så så jeg mig alligevel ikke helt tilfreds. på nettet så jeg ofte folk benytte ringslynger – og tanken om en “nem” ringslynge lød tillokkende, til at have med i bilen permanent, til de hurtige indkøbsture eller spontane mini-udflugter. Jeg købte en smuk smuk én. Og den er ganske rigtigt fantastisk til de korte ture – MEN den kræver lige lidt øvelse, til at få til at sidde rigtig godt – og dybt i sædet. Jeg synes til gengæld, at når man har fået styr på den, at den holder hvad den lover. Altså den er nem og let at tage frem og så fylder den ingenting. Men lange ture ville min ryg dog ikke kunne klare. Det gør sig gældende for den – at denne også kan benyttes; front, hofte og på ryg. Og køber man én med “lange haler” (altså en lang version) – så vil man helt sikkert også kunne få den til at blive bedre i vægtfordelingen med en type binding der hjælper på dette – og på denne måde vil de kunne få samme egenskaber, som en almindelig fastvikle – men så går lidt af “fidusen” ved at den er lille og handy, dog af den, synes jeg.

Andet:

Så har jeg prøvet Maitai og Vikletai — i princippet fungerer disse som Ergobabyen. Der er et stykke stof, til at holde baby på plads, enten foran, på hoften eller bagpå – og så vikler/snor/binder man den i kryds enten front, eller over ryggen. Den er smart – men jeg synes at de fylder meget – og er svære at lægge sammen i skabene eller have med, pga alt det stof, der ikke er sådan liiige at folde i en firkannt – derfor har jeg heller ikke rigtigt benyttet mig så meget af mine.

Gældende for alle disse bæreredskaber er, at man bærer sine børn på en ergonomisk korrekt måde (for børnene). Principperne er at man skal sørge for, at børnene sidder i et godt og “dybt” sæde – hvor knæ er placeret over numsen (i højde). På den måde bliver vægten båret i knæhaserne, lidt på samme vis, som hvis man selv sætter sig over en stang og lader sig hænge med hele ens vægt i knæhaserne. Det er ikke tung, for ryggen og man kan sidder og “hænge” i timevis (aahhh måske ikke som voksen 😀 .. but you get the point). Endvidere skal man sørge for at børnene sidder i “frøstilling” og som sagt dette med knæene godt oppe. Det er vigtigt at børnene vender indad – da dette giver en god tryghed. Har man et nysgerrigt barn, vil en rygbinding eller hoftebinding, hvor den lille kan kigge med – være at foretrække – frem for at vende baby med front udad. Vender man baby med front udad – kaldes dette ikke for “Ergonomisk korrekt” og mange mener at det ikke skærmer børnene tilstrækkeligt. Desuden er det svært at få pladceret ben og numse ergonomisk korrekt – hvis man vender baby udad (tror egentlig ikke at dette lader sig gøre). Men diskusionen; “Børn indad eller udad”, vil jeg ikke komme videre ind på i dette indlæg.

Jeg håber at I kunne bruge mine forklaringer til noget. I er mere end velkomne til at spørge, hvis I synes at jeg mangler at forklare om noget – eller, hvis I har spørgsmål. Som sagt, mener jeg IKKE at der findes én måde, at være mor på – derfor så betyder disse indlæg ikke, at jeg underkender andres holdninger til emnet eller deres måder at gøre tingene på.

Som med alt andet på min blog, er det udelukkende personlige holdninger og valg og jeg anerkender at ikke alle ville vælge som jeg og jeg respekterer at andre gør ting anderledes <3 ..

:*
Miss Mihura – aka Overskudsmama

Ps: Jeg har som førnævnt lovet et lille oplæg hos Sundhedsplejen i Fredensborg Kommune, om netop “viklerier” uden alt det kringlede d. 30/10 2017 .. Så hvis man bor i nærheden og kunne ønske sig at lytte lidt mere til mig – så vil jeg være at træffe her <3 :*